Gå til indhold
Frygtindgydende amerikansk dødsmetal i VEGA.

Pressemeddelelse -

Frygtindgydende amerikansk dødsmetal i VEGA.

VEGA og Live Nation præsenterer
Frygtindgydende amerikansk dødsmetal i VEGA 
Mandag den 30. september nedlægger The Black Dahlia Murder Lille VEGA med hårdtslående og melodisk dødsmetal. Kvintetten udgiver i juni deres sjette album fyldt med makabre mord, kannibaler og vampyrer.

The Black Dahlia Murder er klar med deres sjette album, Everblack, i begyndelsen af juni, hvorfra førstesinglen ”Into the Everblack” nu er tilgængelig. Det amerikanske dødsmetal-band er kendt for deres melodiske sange og for at levere stramme og velspillede liveshows.

Seriemordere og vampyrer
Artworket til Everblack er lavet af kunstneren Nick Keller, der om nogen har formået at visualisere bandets foruroligende tekster. Forsanger Trevor Strnad skriver stadig horror-inspirerede tekster og berører for første gang mordhistorien, som bandet er opkaldt efter, med sangen ”In Hell Is Where She Waits for Me”. The Black Dahlia Murder refererer til det uopklarede mord på skuespillerinden Elizabeth Short, ofte omtalt som Black Dahlia.

Trevor Strnad har udtalt, at sangen er skrevet til bandets fans, som har efterspurgt en sang om mordet i lang tid. ”In Hell Is Where She Waits for Me” er ikke den eneste sang på albummet med et makabert tema. Der er også underjordiske kød-farmende vampyrer, voldtægter, seriemordere og amputationer i spil på de ti nye sange.

Inspiration fra Carcass
Bandet er kendt for deres melodiske dødsmetal, men der er også strejfture ud i metal- og deathcore med høj hastighed, eksplosive beats og til tider growlede vokaler. The Haunted, At the Gates, Pantera og Carcass er blandt andre inspirationskilder for The Black Dahlia Murder. Sidstnævnte især for Trevor Strnads vokalteknik.

Læs mere om koncerten med The Black Dahlia Murder 

Fakta om koncerten:
The Black Dahlia Murder (US)
Mandag 30. september kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 200 kr. + gebyr
Forsalg starter fredag den 19. april kl. 10.00 via www.vega.dk, billetnet.dk og på posthuse. 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark