Gå til indhold
​Gospel, soul, hiphop og trap - Bishop Briggs' genrebastard tvinger dig på dansegulvet

Pressemeddelelse -

​Gospel, soul, hiphop og trap - Bishop Briggs' genrebastard tvinger dig på dansegulvet

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer:
Gospel, soul, hiphop og trap - Bishop Briggs' genrebastard tvinger dig på dansegulvet
Den engelske sangerinde Bishop Briggs har med sit dansable genremix indtaget de internationale histlister på rekordtid. Onsdag den 19. september fylder hun Lille VEGA.

Bishop Briggs aka. Sarah McLaughlin har ladet sin internationale opvækst farve sine megahits. Med input fra London, Tokyo, Hong Kong og Los Angeles mixer den unge sangerinde et yderst fængende univers frem, hvor en fyldig vokal leger med gospel og soul-instrumentering, mens hiphop og trap-rytmer tramper sig frem på fyldte dansegulve. Det er en overraskende inviterende blanding, der har katapulteret Bishop Briggs ind på hitlisterne.

Gennembruddet kom med singlen “Wild Horses”, og senere har “River” opnået massiv popularitet samt imponerende 85 millioner afspilninger på Spotify og 36 millioner visninger på YouTube. Begge singler er at finde på Briggs debutalbum Church of Scars, der udkom i april.

"I am so proud to be sharing my first ever album, “Church of Scars”, with all of you. The title came from the track “Hallowed Ground” and it was a lyric that said, “my heart is a church of scars”. It had to be the album title because it’s how I felt while creating what you are about to hear. It was about being unafraid of those wounds. So, with that being said, I hope you feel less alone by hearing this album.”

Coldplay, Kaleo og alt-J har nydt godt af Bishop Briggs energiske liveenergi, da de alle har haft hende med som support til deres koncerter.

Fakta om koncerten:
Bishop Briggs (US)
Onsdag d. 19. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
170 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag d. 1. juni kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Bishop Briggs.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark