Gå til indhold
​HUN SOLO fylder VEGA

Pressemeddelelse -

​HUN SOLO fylder VEGA

VEGA præsenterer:
HUN SOLO fylder VEGA
Nabiha, Dicte, Pernille Smith-Sivertsen (Blondage), Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nanna Jacobi går alene på scenen den 11. oktober i Lille VEGA for at markere FNs Internationale Pigedag.

Fem kvindelige kunstnere kapper sikkerhedslinen og går alene på scenen, når HUN SOLO præsenterer en aften med nogle af landets mest spændende artister på FNs Internationale Pigedag d. 11. oktober 2018.

Den talentfulde og charmerende Nabiha har med sine vestafrikanske rødder, danske opvækst og ikke mindst skønne stemme gjort sig bemærket både herhjemme og uden for landets grænser.

I snart tre årtier har Dicte været synonym med integritet og kvalitet. En af dansk pops mest vedvarende stemmer fra hendes rolle i Her Personal Pain til samarbejdet med Claus Hempler og som solist.

Pernille Smith-Sivertsens både sødmefyldte og flabede vokal har markeret sig tydeligt i musiklandskabet som den ene halvdel af den elektroniske duo Blondage.

Det er både intenst og sårbart, når Nanna Jacobi med sin filmiske og sensuelle pop lægger publikum ned, men vær klar til også̊ at træde derud, hvor støjen sætter dagsordenen.

Kirstine Stubbe Teglbjærg har længe skabt de smukkeste møder mellem drøm og støj på den danske musikscene, først i Blue Foundation og siden 2013 som anmelderrost soloartist.

Hver især går de alene på scenen med al den intimitet og intensitet, det indebærer, hvilket giver en helt særlig kunstnerisk og performativ oplevelse. HUN SOLO blev skabt i 2016 af musikerne Kirstine Stubbe Teglbjærg og Nana Jacobi sammen med forfatter Anya Mathilde Poulsen for at sætte spot på flere interessante kvindelige kunstnere - både de etablerede navne og nye talenter.

Koncerten arrangeres i samarbejde med børnerettighedsorganisationen PlanBørnefonden, der har et særligt fokus på at sikre pigers rettigheder, og markerer FNs Internationale Pigedag med at uddele Pigeprisen 2018, inden musikken går i gang.

Fakta om koncerten:
HUN SOLO (DK)
Torsdag d. 11. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med HUN SOLO.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark