Gå til indhold
​Ibrahim Electric spiller dig i jazz-nirvana med marathon-koncert i VEGA

Pressemeddelelse -

​Ibrahim Electric spiller dig i jazz-nirvana med marathon-koncert i VEGA

VEGA præsenterer
Ibrahim Electric spiller dig i jazz-nirvana med marathon-koncert i VEGA 
Der er mulighed for at gå i ren jazzekstase fredag den 8. juli, når den eksperimenterende trio Ibrahim Electric nedlægger Lille VEGA med en seks timers marathon-koncert. Der er muligt at købe billet både til første og anden del af showet samt alle seks timer.

Marathon-koncerter er lidt af en sjældenhed i VEGAs program, men den 8. juli har vi fornøjelsen af at kunne præsentere hele seks timers genreeksperimenterende herligheder med fandenivoldske Ibrahim Electric. Trioen har aldrig været blege for at tage en udfordring op, og de tre modige mænd vil i Lille VEGA gøre et bravt forsøg på at spille deres seks trio-albums i træk, kun afbrudt af én kort vandpause.

”Must see” for jazzentusiaster
Det bliver med al sandsynlighed første og sidste gang, du ser Ibrahim forsøge sig med denne koncertform, som kommer til at foregå under Copenhagen Jazzfestival i to dele. Det er lidt af et ”must see” for jazzfans.

I første del af showet kommer musikken fra bandets tre første trio-albums, som var med til at give bandet et internationalt navn, nemlig Ibrahim Electric, Absinthe samt Brothers of Utopia. Anden afdeling indeholder Royal Air Maroc, Isle of Men og afsluttes med det sidste nye album; Rumours from Outer Space.
Der kan købes billet til hver del af showet eller for de modige til hele den seks timer lange koncert.

Smeltende instrumenter og kroppe
Koncerten, der har været 14 år undervejs, bliver et enkeltstående event med mange uvisse faktorer, der kan være afgørende for om det lykkes:
Kan deres kroppe og psyke holde til det?
Vil instrumenterne smelte under vejs?
Kan publikum holde til det?
Vil det få fatale følger for de involverede?
Kom og få svar på disse spørgsmål, når Ibrahim Electric udforsker jazzens ekstremer.

Ibrahim Electric består af intet mindre end tre store kapaciteter inden for dansk musik: Guitarist Niclas Knudsen, trommeslager Stefan Pasborg og Hammond-organist Jeppe Tuxen. Alle har de skabt sig et navn på den danske og internationale musikscene - både i egne projekter og som ”side-men” hos forskellige kunstnere i ind- og udland.

Første marathon-koncert i Wien

Den første marathon-koncert blev gennemført i 1827 i Wien og indebar, at der blev spillet 10.777 toner inden for en time. Konsekvenserne var dog et kraftigt mandefald på den Wienske musikscene. Der er siden kommet flere typer marathon-koncerter til, og den mest almindelige i vor dage er seks album-modellen, hvor man spiller musikken fra 6 udgivelser i træk i kronologisk rækkefølge.

Fakta om koncerten:
Ibrahim Electric (DK)
Fredag den 8. juli kl. 19.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr for ét show – Partour til begge dele: 250 kr. + gebyr 
Billetsalget starter senere i dag via vega.dk og Ticketmaster.  
Læs mere og køb billet til koncerten med Ibrahim Electric.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark