Gå til indhold
​Iceage underkaster sig rockens dramatik

Pressemeddelelse -

​Iceage underkaster sig rockens dramatik

VEGA præsenterer:
Iceage underkaster sig rockens dramatik
Den danske kvartet lader deres nye album, Beyondless, bide fra sig i Store VEGA fredag den 1.marts, når Iceage for første gang spiller i VEGA.

Iceages fjerde album, Beyondless, cementerede endnu engang den danske kvartets eminente evne til at skrive tidsløse og alligevel velkendte rocksange. Det er uimodståeligt svært ikke at lade sig opsluge af det ekspressive univers, Iceage udfolder på Beyondless.Vi glæder os til for første gang at præsentere Iceage i VEGA.

Med ti års erfaring bag sig er det en stærk og tæt sammenspillet enhed, der tromler Store VEGAs scene – som altid med forsanger Elias Bender Rønnenfelt i front. Med sin besættende tilstedeværelse, store indlevelse og dragende formidling, er han blevet en markant karakter på nutidens rockscene.

Debutalbummet New Brigadeskabte i 2011 et tiltrængt nybrud i den danske rockundergrund. Allerede der stod det klart, at dette enormt unge band var noget helt specielt. På trods deres unge alder havde kvartetten fra start en defineret lyd og en totalt kompromisløs tilgang til deres musik. De vidste både hvad de ville – og hvad de ikke ville.

Bandet blev udråbt som pionerer for en blomstrende DIY-scene centreret omkring spillestedet Mayhem i Københavns nordvest-kvarter. Firkløveret fik rock og punk til at lyde farligt og uforudsigeligt igen. Det blev bemærket i både ind- og udland, hvor New Brigadehøstede kritikerros i toneangivende musikmedier og fik opmærksomhed fra et stødt voksende publikum ude i verden, hvor selveste Iggy Pop meldte sig under fanerne som storfan.

Iceage har fortsat stormløbet mod rocken, og Beyondless understøtter deres status som et af tidens mest særegne rockbands.

Fakta om koncerten:Iceage (DK)
Fredag d. 1. marts kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Iceage.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark