Skip to main content

Imponerende anmeldelser til koncertaktuelle Dirty Projectors

Pressemeddelelse   •   Jul 18, 2012 15:11 CEST

VEGA & Beatbox Concerts præsenterer
Imponerende anmeldelser til koncertaktuelle Dirty Projectors

Når indierock-bandet Dirty Projectors giver koncert i Store VEGA den 31. oktober, medbringer de deres nye album, Swing Lo Magellan, der udkom i sidste uge. Et album, der har fået imponerende anmeldelser i både danske og udenlandske medier.

Fem-stjernede anmeldelser fra danske musikmedier
Mandag den 9. juli udkom det nye album fra det eksperimenterende Brooklyn-band, og hele ugen er de positive anmeldelserne af albummet tikket ind. Senest fra musikmagasinet Gaffa, der fulgte i fodsporene på Soundvenues anmeldelse fra sidste uge. Begge de danske musikmagasiner er enige om, at Dirty Projectors har begået et fremragende album, som de belønner med 5/6 stjerner. De skriver endvidere følgende om albummet:

Bandets særegne blanding af rock, folk, soul, funk og elektronika lyder måske nok meget interessant på papiret, men der, hvor Dirty Projectors løfter sig fra bare at være en flok gode og skøre idéer, er, når det viser sig, at størstedelen af deres eksperimenter rent faktisk også fungerer som sange.
Læs hele Gaffas anmeldelse

” …endnu engang leverer Dirty Projectors et musikmiks, der både brager, blafrer, knitrer og skvulper. Alt sammen på én gang.
Læs hele Soundvenues anmeldelse

Topkarakterer fra store udenlandske medier
De nye udfoldelser fra Dirty Projectors får også flotte anmeldelser fra udenlandske medier. Toneangivende musikmagasiner som Pitchfork og Spin er fremme med de store karakterer, og også aviser som The Guardian og L.A. Times er begejstrede for frontmand Dave Longstreth og hans kolleger. Generelt er anmeldelserne af Dirty Projectors syvende studiealbum yderst positive.

8.8 Pitchfork
9/10 Spin
4/5 The Guardian
7/10 NME
L.A. Times

Opfølger til et af 2009s mest roste album
Dermed ser det ud til, at Dirty Projectors lykkes med at følge op på deres forrige album, Bitte Orca, der udkom i 2009. Albummet var et af 2009s mest roste udgivelser og blev bl.a. valgt som årets næstbedste album af Gaffa. Derfor var forventninger til den nye plade også massive, men det er tilsyneladende lykkedes det seks mand store band at indfri dem.

Fakta om koncerten
Dirty Projectors (US)
Onsdag den 31. oktober kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
220 kr. + gebyr
Billetsalg via VEGAs hjemmeside, BilletNET og på posthuse.
Læs mere og køb billet til koncerten med Dirty Projectors i Store VEGA

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy