Gå til indhold
Indierock-kvartetten Half Moon Run fra Montreal indtager VEGA til oktober

Pressemeddelelse -

Indierock-kvartetten Half Moon Run fra Montreal indtager VEGA til oktober

VEGA & Beatbox Concerts præsenterer
Indierock-kvartetten Half Moon Run fra Montreal indtager VEGA til oktober

De imponerede publikum som support for Mumford & Sons i et udsolgt Falconer Salen i foråret. Den 22. oktober vender den canadiske indierock-kvartet Half Moon Run tilbage til Danmark, hvor de gæster VEGA med debutalbummet
Dark Eyes.

Den unge kvartet Half Moon Run fra musik-metropolen Montreal i Canada har allerede optrådt i Danmark og overbevist et dansk publikum med deres folkede indierock. Det skete blandt andet i april i Falconer Salen, hvor Half Moon Run varmede op til den udsolgte koncert med Mumford & Sons.

Debutalbum udkommer internationalt
Half Moon Run består af sangerne og multiinstrumentalisterne Devon Portielje, Conner Molander, Dylan Phillips og Isaac Symonds. De dannede bandet i Montreal for tre år siden, og i 2012 udkom deres debutalbum, der fik titlen Dark Eyes, i hjemlandet til meget positiv omtale i canadiske musikmedier og blogs.

Den 1. juli udkommer albummet internationalt, herunder i Danmark. Hør allerede nu singleforløberen ”Full Circle” samt det iørefaldende nummer ”Call Me in the Afternoon”. Der er mulighed for at høre flere folk-inspirerede indierock-numre fra debuten live på scenen i Lille VEGA, når Half Moon Run lægger vejen forbi Vesterbro til efteråret.

Kommunikerede gennem musikken
De fire fyre i Half Moon Run fandt hinanden på den aktive Montreal-musikscene via en annonce og deres fælles interesse for at skabe musik. Da de først begyndte at spille sammen i øvelokalet, kendte de ikke hinanden og havde svært ved at snakke sammen. Til gengæld kommunikerede de glimrende gennem musikken, fortæller bandet.

Venskabet er kommet senere, men det var især mystikken ved at skabe musik sammen med fremmede musikere, det satte gang i Half Moon Run, fortæller trommeslager Dylan Phillips: ”Vi kendte ikke hinanden, og det var virkelig spændende at spille et trommestykke og så høre et guitarstykke, som jeg aldrig ville havde tænkt på”. Ud af disse kreative processer, hvor bandmedlemmerne lærte hinanden at kende musikalsk og personligt, opstod de numre, der skulle blive til Dark Eyes. Den 22. oktober tager Half Moon Run numrene med i VEGA.

Fakta om koncerten
Half Moon Run (CAN)
Tirsdag den 22. oktober 2013 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 130 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 21. juni kl. 10 via VEGAs hjemmeside, Billetlugen.dk og Fona-butikker.
Læs mere og køb billet til koncerten med Half Moon Run.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark