Gå til indhold
Kaizers Orchestras karismatiske frontmand gæster VEGA som soloartist

Pressemeddelelse -

Kaizers Orchestras karismatiske frontmand gæster VEGA som soloartist

Kaizers Orchestras karismatiske frontmand gæster VEGA som soloartist
Der er gået tre år siden Kaizers Orchestra satte et endeligt punktum for en storslået karriere. Nu vender den karismatiske frontmand Janove tilbage til VEGA og den 22. marts gæster han Lille VEGA med sit nye soloalbum.

Kaizers Orchestras energiske frontmand Janove Ottesenhar igennem 13 år været kendt og elsket i hele Norden. Han har tidligere i udsendt eget materiale, men efter bandets sidste koncerter i 2013 har Janove nu for alvor taget fat på solokarrieren. Han har dermed også frigjort sig fra det band han selv omtaler som ’Moderskibet’.

Surrealistisk poesi og alternativ inspirationskilder
I løbet af det seneste år har Janove sluppet fire sange fra sit kommende albummet Artisten & Marlene, der lander den 10. februar 2017. Første single ”Regnbuen Treffer Oss Ikkje Lenger” blev sluppet i januar og vakte stor glæde hos de mange Kaizers Orchestra fans.

Lyden på det kommende album er dog anderledes end, hvad man er vant til fra Janoves hånd. Selv har han udtalt, at soloprojektet vil være mere inspireret af genre som R&B og generelt have et mere moderne lyd end, hvad man kender fra Kaizers Orchestra.

Dog er sangene stadig dybt funderet i den klassiske rock og Janoves kreative, surrealistisk og drømmende poesi flyder stadig fra pennen. Tekstuniverset er derfor også i samme dramaturgiske stil som man kender fra Kaizers Orchestra; nørklede historiefortællinger med eklektiske persongallerier.

Garvet band, plukket fra de bedste rækker
Når publikum stimler sammen foran scenen i Lille VEGA den 22. marts, vil de ikke blot blive mødt af Janove. Med sig har han et interessant og dygtigt hold af musikere i ryggen. Alle medlemmer i det nye band er garvede i branchen og har spillet med artister og bands som The Soundtrack of Our Lives, Sivert Høyem og Håkan Hellström. Om bandet siger Janove:

De er alle gamle venner eller kollegaer som hver og en er helt fantastiske mennesker, musikere og artister. Jeg er 41 år og faktisk yngstemann i dette bandet. I garderoben er jeg han unge lovende som fortsatt er up & coming

Fakta om koncerten:
Janove (NO)
Onsdag den 22. marts 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 21. oktober via vega.dk og Ticketmaster 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Janove

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark