Gå til indhold
Keld Heick spiller klassikere fra sit 60’er-repertoire til speciel koncert i VEGA

Pressemeddelelse -

Keld Heick spiller klassikere fra sit 60’er-repertoire til speciel koncert i VEGA

VEGA præsenterer
Keld Heick spiller klassikere fra sit 60’er-repertoire til speciel koncert i VEGA
Der er lagt op til en unik aften med beat- og pigtrådsmusik, som det blev spillet i de tidligste år af 60’erne, når Keld Heick teamer op med bandet The Beatophonics til koncert den 15. maj i Lille VEGA. Sangerinden Una Scott fra retro-bandet Télé Rouge er special guest.

Aften dedikeret til pigtråd
En af Danmarks pionerer indenfor rock’n’roll, eller pigtråd som man kaldte rockmusikken dengang, Keld Heick, vender tilbage til sit repertoire fra de tidlige 60’ere, når han spiller med bandet The Beatophonics til en speciel koncert i VEGA. Det er dermed to generationer, der mødes i en fælles kærlighed til rockens rødder.

Som special guest til koncerten kan man opleve sangerinden Una Scott fra det københavnske 60’er-popband Télé Rouge, der vil tage sig af vokalen på udvalgte numrene fra aftenens sætliste. Télé Rouge har specialiseret sig i 60’er-inspireret pop med forbilleder som Sébastien Tellier, Air, Serge Gainsbourg og Betty Page.

Husorkester til VEGAs 50’er-fester
Den danske trio Søren Koch, Rasmus Schrøder og Flemming Koch, der tilsammen danner bandet The Beatophonics, dyrker 60’ernes beatmusik, eller “pigtråd” på dansk med masser af energi og catchy rock’n’roll.

Og selv om ingen af de tre herrer i The Beatophonics var født, da denne musik blev skabt, har de alligevel helt styr på, hvordan musik fra den periode skal spilles.

Med inspiration fra Johnny Kidd & The Pirates, The Beatles, The Zombies og The Defenders har The Beatophonics indspillet deres debut-single “Poison Ivy / I Can Tell”, som man se dem optræde med HER.

Søren Koch, Rasmus Schrøder og Flemming Koch viste for alvor, hvad de kunne, da de var husorkester til Golden Days 50’er-fest i VEGA i september 2012.

I 2013 gentog VEGA succesen og inviterede til endnu et tilbageblik til 50’erne og endnu engang var The Beatophonics med til at skabe den helt specielle stemning sammen med en række gæstesolister som Silas Bjerregaard (Turboweekend), Steffen Westmark (The Blue Van), Christian Hjelm og ikke mindst Keld Heick.

Fakta om koncerten
Keld Heick & The Beatophonics (DK)
Torsdag den 15. maj kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere om koncerten på http://vega.dk/arrangementer/keld-heick-the-beatophonics-13620.html.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark