Gå til indhold
​Knocked Loose mosler dig ned til kæmpe hardcore-fest

Pressemeddelelse -

​Knocked Loose mosler dig ned til kæmpe hardcore-fest

VEGA præsenterer
Knocked Loose mosler dig ned til kæmpe hardcore-fest
Der er mosh pit og aggressive toner i Lille VEGA tirsdag den 10. december, når Knocked Loose indtager Enghavevej sammen med tre supportbands.

I slutningen af august lander Knocked Looses længeventede opfølger, til debuten Laugh Tracks, A Different Shade of Blue. Herpå griber Knocked Loose lytteren om halsen og strammer langsomt grebet gennem hele albummet. De tolv hardcore sange centrerer sig om alle former for vrede, tab og fravær. Forsangeren, Bryan Garris, har skrevet nogle af sine mest personlige tekster til dato.

Indsatsen er hårdere end på debuten, men også mere fintunet, når det kommer til sangskrivningen og riffs, der skulle få selv Morbid Angels Trey Azagthoth til at rødme. Inspirationen kommer fra navne som Pantera, Hatebreed, Obituary, men bandet har også udvidet paletten og trukket på svensk dødsmetal som At the Gates og tidlig In Flames, slam metal (Devourment, Dying Fetus), blødtørstig thrash (Sodom, Kreator), black metal (Craft) og noisy hardcore som Snapcase og Bloodlet.

Bandet kombinerer tændergnistrende had med uafviselig teknikalitet og metal-vildskab på A Different Shade of Blue.

Support: Malevolence, Justice For The Damned + Renounced
Malevolence bragede ind på scenen med deres debutalbum, Reign Of Suffering. Det eklektiske mix af stilarter henover metal og hardcore-spektret tiltrak sig fans og opmærksomhed. Bandet er kendt for deres vilde og voldsomme liveshows.

Justice For The Damned
Australske Justice For the Damned gjorde ligesom Malevolence indtryk med deres debutalbum, Dragged Through The Dirt. De har arbejdet sig til en solid liveerfaring ved at turnere og spille support for navne som Thy Art Is Murder, Parkway Drive og Polaris.

Renounced
Den engelske kvintet mixer på ekspertvis tunghed og klarhed fra metal core på deres seneste single ”In a Years Turning”. Herpå lader de endda lidt Deafheavensk shoegaze snige sig ind i de kraftige riffs.

Fakta om koncerten:
Knocked Loose (US)
Tirsdag d. 10. december kl. 19.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag den 21. august kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Knocked Loose.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark