Gå til indhold
Kom til årets vildeste hiphopfest med De Danske Hyrder

Pressemeddelelse -

Kom til årets vildeste hiphopfest med De Danske Hyrder

VEGA præsenterer
Kom til årets vildeste hiphopfest med De Danske Hyrder
Den 3. november udkommer De Danske Hyrders nye single ”Dum,” og i 2018 lander der et nyt album. For at varme op hertil har kollektivet allerede udgivet to ørehængende sensommer-singler i form af ”Morgensol” samt ”Din Dame”, der handler om at være sammen med hinandens damer på kryds og tværs.

Bandets seneste show i VEGA var magisk! Så magisk at den blev stemt ind som ”Årets Koncert”. I marts udgav De Danske Hyrder deres tredje studiealbum DDH, som er blevet streamet mere end fem millioner gange. De er gået guld med den potente single ”Med Mine Drenge” og i løbet af sommeren har de over spillet et utal af festivaler i Danmark, hvor de har trukket et hav af publikummer samt modtaget et utal af roser for deres energiske, indlevende sceneshow.

Bag det udsædvanlige navn, banker syv unikke og passionerede hjerter for dansksproget rap og god gammeldags historiefortælling. Igennem de tidlige ungdomsår fungerede deres hjemmestudie som base for diverse for-fester for de nærmeste venner. Her blev der drukket øl, fortalt røverhistorier, jammet, rappet, sunget og indspillet og pludselig lå deres debutalbum Jeg Fuld Hele Tiden Og Jeg Er Pisse Ligeglad Du klar i 2013.

Omdrejningspunktet i teksterne er livet som unge mænd. Det er tekster om vennerne, festerne, branderterne og ikke mindst oplevelserne. Men på det albummet DDH bevægede de sig også ind i en ny fase i livet. De synger bl.a. på nummeret ”Fucket Mig Op”.

”Engang handlede alt om vodka og stærk absint, nu er det kun min chokolade der er på 70%”

De Danske Hyrder kan snart fejret fire års jubilæum i deres musikalske kollektiv og har rundet 20 mio. streams. Bag De Danske Hyrder gemmer sig musikerne T.O., Joseph, Ado, Oli, Bering, Don Luc og Marty. Drengene er fra Albertslund, og Orgi-E (Suspekt) er naturligvis en af de 15.000 dedikerede fans, der følger det fremadstormende rap-kollektiv ganske tæt.

Fakta om koncerten
De Danske Hyrder(DK)
Fredag den 23. marts, 2018 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter den 2. november kl 10.00 via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med De Danske Hyrder.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark