Skip to main content

​KOPS sender uafrystelige, melankolske pophits afsted i VEGA

Pressemeddelelse   •   Jun 11, 2019 10:00 CEST

VEGA præsenterer
KOPS sender uafrystelige, melankolske pophits afsted i VEGA

Den fremadstormende producer skruer helt op for sine dansable beats og dybsindig lyrik i VEGA den 7. november.

Den 21-årige producer og musiker, KOPS, udgav i april sin nyeste single ”Loved Ones”, der er en dybt personlig fortælling om en families kamp med psykisk sygdom. Til Gaffa har han bl.a. fortalt:

”Jeg prøver altid at ramme noget i folk og derfor er det vigtigt for mig, at den ikke er fastlåst, som en historiefortælling, men mere en form for inspiration til at se hinandens problemer i øjnene og komme over dem sammen. Den skal gerne føles som en mavepuster til lytteren, som igen er velkommen til at perspektivere budskabet og fortolke det.”

I 2017 udgav han sin første single ”Takes 1 2 know 1”, der røg direkte ind på den danske viral-chart-liste på Spotify. Singlen skabte massiv hype på diverse danske undergrundsblogs og blev spillet på amerikansk radio.

I hittet ”Salvation” dykkede KOPS ned i melankoliens mørke afkroge. Med en strofe som ”I´m so afraid to die alone” afsondrede han terrænet mellem lys og mørke i et blødt lag af slap-bas og funky toner. Nummeret blev udvalgt til P3s Uundgåelige og fløj ind på hitlisterne i hele Skandinavien.

Musikeren er en del af det københavner-baserede musikkollektiv Offical Music, og det er fra deres studie i et gammelt kirketårn, at den fremadstormende musiker fremtryller sine dansevenlige popskæringer med melankoliens dybde.

KOPS er et multitalent, der skriver og producerer det hele selv. Han har samarbejdet med navne som Phlake, Nonsens, Nicklas Sahl og ELOQ samt skrevet sange til bl.a. K-Phax og Hans Phillip.

Fakta om koncerten:
KOPS (DK)
Torsdag d. 7. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med KOPS.

VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.