Gå til indhold
Legendarisk, dansk dj bringer ekstatisk fest og velsmurte beats til VEGA

Pressemeddelelse -

Legendarisk, dansk dj bringer ekstatisk fest og velsmurte beats til VEGA

VEGA præsenterer:

Legendarisk, dansk dj bringer ekstatisk fest og velsmurte beats til VEGA

Danmarks mest streamede artist, Martin Jensen, er på få år blevet et stort, internationalt navn, og han er nu klar til at forkæle sine danske fans i Store VEGA d. 7. oktober bl.a. med monsterhittet ”Solo Dance”.

Hans single ”Solo Dance” endte i top 25 på Spotifys globalchart, er blevet streamet over 319 mio. gange og bragte ham bl.a. til en booking på hovedscenen på den største og vigtigste EDM-festival Tomorrowland. Dette landede ham en plads på DJ Mags top 100 liste over de mest populære djs i verden.

Koncerter verden over har bragt dj’en og produceren endnu tættere på sin stødt voksende fanbase, der tæller mere end 2,5 millioner følgere på sociale medier. De selvsamme fans som han har inviteret til at bidrage til sit spritnye track ”Wait”, hvor han desuden arbejder sammen med den amerikanske duo Loote. Resultatet er en klassisk Martin Jensen-produktion. Lykkeligt, energisk, uimodståeligt og med et storladent omkvæd.

Skyhøje ambitioner, men med jysk ydmyghed

Den unge dansker har remixet for nogle af verdens største artister som Katy Perry, Ed Sheeran, Olly Murs og Sigala. Selvom den 25-årig dj allerede har opnået en halv milliard streaminger på Spotify, drømmer han fortsat videre. Jeg fik at vide, jeg ikke kunne få 100.000 følgere på Facebook. Nu har jeg godt 2,6 millioner, så det gælder om hele tiden at sætte sig nye mål i stedet for bare at stille sig tilfreds,fortæller Martin Jensen.

På trods af den overvældende succes har jyden stadig benene solidt plantet på jorden. Det første store danske job blev på dette års Smukfest. ”Jeg har glædet mig mere til at spille på Smukfest end at spille på Main Stage på Tomorrowland, som burde være den største scene for mig overhovedet, men alligevel glæder jeg mig mere til det her, for det er hjemme […]”.

Fakta om koncerten:
Martin Jensen (DK)
Lørdag d. 7. oktober 2017 kl. 21.30
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billterpris 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag d. 31. august 2017 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til Martin Jensen.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark