Gå til indhold
​Low Roar indkapsler Islands natur i blød electronica og yndefulde vokaler

Pressemeddelelse -

​Low Roar indkapsler Islands natur i blød electronica og yndefulde vokaler

VEGA præsenterer
Low Roar indkapsler Islands natur i blød electronica og yndefulde vokaler

Sangskriver Ryan Karazija er med sit soloprojekt Low Roar blevet sammenlignet med artister som Thom Yorke, Massiv Attack og Sigur Rós. Den 30. oktober spiller han sine atmosfæriske kompositioner i Lille VEGA

I april i år udkom Low Roars tredje studiealbum Once in a Long, Long While, hvor blæseinstrumenter vikler sig ind i beats og luftige vokaler. Albummet er skrevet efter Ryan Karazija børd med sin kone og forsøger at bearbejde sorgen, hvilket Low Roar formår at gøre på fornemmeste vis. Musikmagasinet Volume har bl.a. skrevet om albummet:

”The album is an assortment of musical riches with profound lyrics paired perfectly with innovative and futuristic tunes; à la Radiohead, most notably on opening track “Don’t Be So Serious” and album climactic single “Waiting (10 Years),” which at times mirrors Thom Yorke’s solo work”.

Ryan Karazija flyttede i 2010 fra San Francisco til Reykjavik, og rejsen til Island har haft afgørende betydning for Low Roars lyd, der maler det barske, islandske landskab i smukke lydkaskader af guitarstykker og bløde vokalharmonier.

Karazija har igennem sine sange beskrevet den svære tilpasningsperiode, og med sin klare, uskyldsrene stemme formidler han på det smukkeste de fine betragtninger.

Kort tid efter at være landet i Reykjavik begyndte sangskriveren at arbejde med nyt materiale og udgav i november 2011 sit selvbetitlede album. Albummet blev indspillet i sangskriverens køkken på en computer, eftersom den spirende musiker havde brugt det meste af budgettet på tilflytningen.

I 2014 udkom den anmelderroste opfølger 0, hvor sangene ”I´ll Keep Coming og ”Easy Way Out” blev kendte ørehængere i 2016, efter at have været med i traileren til Hideo Kojimas kommende videospil Death Stranding.

Fakta om koncerten
Low Roar (IS/US)
Mandag den 30. oktober kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten med Low Roar og køb billet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark