Gå til indhold
​Masegos sydstats-swagger genererer hyper dansabelt traphousejazz

Pressemeddelelse -

​Masegos sydstats-swagger genererer hyper dansabelt traphousejazz

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer:
Masegos sydstats-swagger genererer hyper dansabelt traphousejazz
Vær forberedt på den svedigste mandagsfest, når Masego danser gennem Lille VEGA den 1. oktober med sit legesyge mix af trap, hiphop, house, jazz og sindssygt god stil.

Traphousejazz er Masegos egen betegnelse for det yderst dansable mix, der vælter ud af hans krøllede hjerne. Den jamaicanske/amerikanske musiker trækker på legesyge elementer fra den alternative hiphops future bounce-stil, trap-musikkens bas, house-synths og jazzens melodiske saxofon. Han er en musikalsk bouillonterning af lige dele Pharrell, Michael Jackson og Jamie Foxx. Både af og på scenen.

Det eklektiske mix er muligt, fordi Masego uden besvær kan skifte mellem at scatte, synge, rappe og beatboxe. Udover at mestre saxofonen spiller multitalentet også trommer, keyboard, vibrafon samt harmonika og lidt guitar, bas, trompet og basun.Han udgav i 2016 sit første fuldlængde album Loose Thoughts og har i 2017 sluppet singlerne ”Navajo” og ”Tadow”. Singlerne lader til at være frontløbere for et nyt kommende album.

Masego, hvis navn er Micah Davis, begyndte sin musikalske karriere i forskellige sideprojekter, inden han fandt sin form med Masego Music i 2013. Efter at have uploadet mere end 10.000 timers live-loops leg med saxofon, trommemaskine og keyboard på YouTube og billeder herfra på Instagram blev Masego opdaget af produceren Medasin. Han hjalp med at udgive ep’en The Pink Polo.

Goldlink og Leon Bridges har haft ham med som support, og de er ikke de eneste fans blandt musik-kollegaerne. Også Diddy og Solange er fan af multitalentet.

Fakta om koncerten:
Masego (US)
Mandag den 1. oktober kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
180 kr. + gebyr
Forsalget starter torsdag den 14. juni kl. 10.00 via VEGAs hjemmeside og Billetlugen.
Læs mere og køb billet til koncerten med Masego.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark