Gå til indhold
Metalcore-veteranerne i Hatebreed klar til at følge op på rost Roskilde-koncert i VEGA

Pressemeddelelse -

Metalcore-veteranerne i Hatebreed klar til at følge op på rost Roskilde-koncert i VEGA

VEGA præsenterer
Metalcore-veteranerne i Hatebreed klar til at følge op på rost Roskilde-koncert i VEGA
Efter at have spillet en fed koncert på årets Roskilde Festival vender amerikanske Hatebreed den 11. april tilbage til Danmark, hvor de præsenterer deres seneste album, The Divinity of Purpose, i Lille VEGA.

Kongerne af moshpits
Veteranerne i Hatebreed begejstrede i sommer på Roskilde Festivals Arena-scene, hvor de leverede en yderst veloplagt og energisk koncert, der fik fine anmeldelser af de danske metalmedier, bl.a. 4,5/5 af Blastbeast, 3/5 af Devolution og 4/6 af Metalzone. I anmeldelsen fra Metalzone lød det:

Hatebreed har aldrig været kendt for at være det mest nyskabende band, men de ting de gør virker virkelig godt live. Det er idiot-sikkert hardcore, når det er bedst. De tunge rytmer bliver vekslet med hurtige thrash-stykker, men showet i dag er mest fyldt med de tunge breakdown-stykker, som folk blev instrueret til at hoppe headbange og moshe til.

Til næste forår kan danskerne igen se frem til at høre både gamle og nye numre fra det rutinerede band, der debuterede i 1996 med albummet Under the Knife.

Roste numre fra energisk nyt album
De nye numre stammer fra Connecticut-bandets sjette og seneste album, The Divinity of Purpose, der udkom i januar i år. Her leverer Hatebreed endnu en gang deres forrygende blanding af hardcore og metal, som forsanger Jamey Jasta kalder ”Celtic Frost Hardcore”. Albummet blev yderst vel modtaget, og herhjemme fik det bl.a. tildelt karaktererne 7,5/10 af Rockfreaks.net, 7/10 af Heavymetal.dk og 3,5/5 af Blastbeast. I førstnævntes anmeldelse blev albummet beskrevet således:

Not so on "The Divinity Of Purpose", however, which is probably the most energetic Hatebreed album since "Supremacy", probably even since "The Rise Of Brutality". Both the instrumentals and Jasta's uncompromising scream glow of the kind of immediacy and urgency that originally popularized their expression during their classic albums, and his spirited hardcore power messages are back, big time.”

Udover de nye numre fra The Divinity of Purpose kan man glæde sig til at høre numre fra klassiske Hatebreed-album som Perseverance (2002) og The Rise of Brutality (2003), når bandet atter er klar til at skabe moshpits på dansk jord.

Fakta om koncerten
Hatebreed (US)
Fredag den 11. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 220 kr. + gebyr
Forsalget starter 28. november via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Hatebreed.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark