Skip to main content

Milky Chance skaber smukke og vedkommende popsange med enkle virkemidler

Pressemeddelelse   •   Jan 16, 2017 10:00 CET

Beatbox Entertainment og VEGA præsenterer
Milky Chance skaber smukke og vedkommende popsange med enkle virkemidler
Med singlen ”Stolen Dance” formåede de to barndomsvenner i Milky Chance at skabe en viral sensation med over 30 millioner views på Youtube. Duoen har med deres simple, melankolske popsange skabt en særegen lyd, og den tirsdag 21. februar vil de blå toner klinge smukt i Lille VEGA.

De to bardomsvenner Clemens Rehbein og Philip Dausch havde ikke i deres vildeste fantasi forestillet sig, at de skulle blive højdespringere på diverse europæiske hitlister, da de tilbage i april 2013 udgav nummeret ”Stolen Dance”. Nummeret satte på rekordtid skub i deres karriere, og de har siden turneret Europa tyndt, spillet på festivalen Coachella og optrådt i det amerikanske talkshow med Jimmy Kimmel som det første tyske act nogensinde.

Melankoli og dansable rytmer i symbiotisk sammensmeltning
Duoen fra Kassel har spillet sammen, siden de mødte hinanden til et musikkursus i folkeskolen. De har arbejdet sig frem til en lyd, som duoen selv beskriver som viben fra singer/songwriter-traditionen tilsat kølige elektroniske beats. Der er en melankolsk grundstemning i sangene, der får modspil fra akustiske guitarer, poppede melodier og dansable elektroniske rytmer. Forsanger og sangskriver Rehbein siger:

”Somehow, it's always a little bit melancholy, but there's a positive spin. You can dance to most of it too! Melancholy is something that I carry within me. I write the best songs when this mood catches me.”

Hjemmebygget studie i barndomshjemmet
For at danne de bedste rammer for arbejdet med sangene, byggede drengene et lille studie i huset, hvor Rehbein er opvokset. I løbet af blot to uger, havde Milky Chance færdiggjort deres debutalbum Sadnecessary. Albummet er skabt med simple virkemidler, en mikrofon, computer og akustisk guitar.

Før udgivelsen havde bandet blot spillet to shows, men med udgivelsen af ”Stolen Dance” røg vennerne på landevejen, og det blev til over 100 koncerter i Europa og flere tusinde kilometer i en gammel bil. Nu er Milky Chance igen klar til at væve publikum ind i slør af melankoli, akustiske guitarer og groovy elektronisk rytmik.

Fakta om koncerten
Milky Chance (DE)
Tirsdag den 21. februar, 2017 kl 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 130 kr. + gebyr
Billetsalget starter tirsdag den 17. januar kl. 10 via vega.dk og Billetlugen

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar