Gå til indhold
​Oh Wonder fylder charmerende indiepop i VEGA

Pressemeddelelse -

​Oh Wonder fylder charmerende indiepop i VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer:
Oh Wonder fylder charmerende indiepop i VEGA 
Mandag den 27. november er Oh Wonder klar med en koncert i Store VEGA og liflig indiepop fra deres nye album. 

Den populære London-baserede og hyper-flittige indietronica-duo, Oh Wonder, består af Josephine Vander Gucht og Anthony West. Deres univers leder tankerne hen på musikalske artsfæller som Banks, Jack Garatt og James Blake.

De to er beskrevet som hinandens spejle, men alligevel komplet modsætninger. Uanset, komplimenterer de to hinanden på helt særlig vis og resultatet er en unik lyd, stil og et musiktalent uden lige.

Duoen var allerede før udgivelsen af deres debutalbum lidt af et internetfænomen og udgav deres første sang ”Body Gold”på Soundcloud blot et år før debutalbummet kom. Sangen tiltrak en hel del opmærksomhed og var i løbet af få uger hørt mere end 100.000 gange.

Bandet gav herefter sig selv den udfordring, at de skulle skrive og udgive en ny sang hver måned. Deres fanskare voksede for hver sang, der udkom og i dag har Oh Wonder spillet et utal af udsolgte koncerter.

Oh Wonder udgav i september sidste år deres selvbetitlede debutalbum. Skiven indeholder 15 stærke popjuveler, der sonderer London, ensomhed og kærlighed.

Der er pres på Oh Wonder, som konstant skal leve op til store forventninger fra både fans og anmeldere, men gang på gang synes det at lykkedes. Duoen er klar med nyt album i juni. Albummet får titlen Ultralife. Der er allerede kommet et singleudspil, Lifetimes, som tyder på, at vi kan forvente helt nye tiltag fra Oh Wonders side. Sangen handler i øvrigt om klimaforandringer. 

’’Ultralife is set to take the hallmarks of the band’s signature sound and add new life and energy, experimenting more with sounds and a variety of genres.’’ diymag.com

Fakta om koncerten
Oh Wonder (UK)
Mandag d. 27. november 2017 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 250 kr. + gebyr
Billetsalget starter i den 9. juni via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Oh Wonder.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark