Gå til indhold
Oplev fremtidens musiktalenter til VUF Empire presents i Ideal Bar

Pressemeddelelse -

Oplev fremtidens musiktalenter til VUF Empire presents i Ideal Bar

VEGA og VUF Empire præsenterer
Oplev fremtidens musiktalenter til VUF Empire presents i Ideal Bar
Musikbureauet VUF Empire, som står bag navne som Sebastian Lind og Barbara Moleko, samler den 3. december de bedste af selskabets upcoming artister til en koncertaften VEGAs Ideal Bar Live. Oplev fremtidens bud på kunstnere som en af de første.

VUF Empire præsenterer fremtidens nye navne
VUF Empire indtager Ideal Bar med en lille håndfuld talentfulde artister, som de mener, kommer til at præge musikbranchen i fremtiden. Musikbureauet, der står bag artister som Barbara Moleko og Sebastian Lind, afholder for første gang VUF Empire presents i Ideal Bar den 3. december.

VUF Empire presents bliver en musikfyldt aften dedikeret til selskabets upcomming artister. Med eventet vil musikbureauet præsentere nye talenter, som man kommer til at lægge mærke til i fremtiden - både i ind- og udland.

Kunstnerudviklingen er vigtig for VUF Empire
”Artisternes udvikling er en central del af arbejdet for VUF Empire. For det er de færreste artister, der straks går hen og bliver en succes med det samme. At skabe autentiske og holdbare artister kræver artist development, tålmodighed og mere tid, end man måske begriber”, udtaler Jonas Vuf Højgaard, ejer af VUF Empire.

At artisternes udvikling tager tid, ses tydeligt i forhold til Barbara Moleko, der blev signet til VUF Empire to år inden, at hun slog igennem. Selvom hun er et velkendt navn i dag, var hun igennem en udvikling for at nå til det stadie, hvor hun slog igennem. ”Det samme gælder for Sebastian Lind”, pointerer Jonas Vuf Højgaard, der signede Sebastian Lind tre år inden, han brød igennem i 2012.

Talentfulde navne præsenteres på aftenen
”Drivkraften og motivationen bag VUF Empire, er at skabe artister fra bunden frem for at overtage eksisterende artisters karrierer. Derfor bestræber vi os på at være med fra start til slut. VUF Empire er en familie, og jeg glæder mig meget til at præsentere vores nye frø for et publikum for første gang i København”, afslutter Jonas Vuf Højgaard.

Hvem der skal optræde til VUF Empire presents, vil musikbureauet ikke ud med. Det skal være en overraskelse for publikum, men de garanterer høj kunstnerisk kvalitet.


Fakta om arrangementet:

VUF Empire presents
Tirsdag den 3. december 2013 kl. 20.00
Ideal Bar Live, Enghavevej 40, 1674 København V
50 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere på om VUF Empire presents og køb billet til arrangementet


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark