Gå til indhold
​Orbital lukker electro-monsteret ud

Pressemeddelelse -

​Orbital lukker electro-monsteret ud

VEGA præsenterer
Orbital lukker electro-monsteret ud
Store VEGA bliver søndag den 28. oktober omdannet til et electro-mekka i selskab med Orbital og deres nye sange.

Orbital-brødrene Paul and Phil Hartnoll er endelig tilbage. Efter en kæmpe genforenings tour sidste år har duoen fundet tid og inspiration til også at lave nyt musik.

I maj udkom singlen ”Tiny Foldable Cities”, som er et stykke elegant og hypnotisk electronica i samme spor som ”The Box” og ”Style”, der samtidigt tager signaturlyden i nye retninger. Senest er singlen ”P.H.U.K” landet. Og der kommer mere electro-knas til den musikalske slikskål i september.

Her udgiver Orbital det længeventede album, Monsters Exist. Det er et mere klassisk konstrueret album modsat forgængeren, Wonky. Inspirationen kommer dog stadig fra det internationale, politiske landskab – både fra brødrenes BZ-punkrødder og helt op til den utilregnelige retorik, der har overtaget den moderne debat i dag. Der bliver ikke sat navne på, hvem monstrene er i brødrenes sange, da de heller vil fremprovokere tanker fremfor at prædike.

Elektroniske bølgebrydere ind i mainstreamen

Orbital, der blev dannet i 1989, brød igennem i løbet af 90’erne, hvor de udgav en række skelsættende album. Deres store gennembrud kom i 1994, hvor de udgav albummet Snivilisation, som bl.a. indeholdt sangene ”Kein Trink Wasser” og ”Are We Here?”.

Orbital er et af de største elektroniske navne gennem tiderne i hjemlandet Storbritannien, og sammen med kunstnere som Moby og Aphex Twin var de med til at bringe den elektroniske musik ind i mainstream-kulturen.

Den anerkendelse duoen nyder skyldes også, at de, lidt atypisk for elektronisk musik, altid bruger improvisationen som en del af deres liveshows.

Fakta om koncerten:Orbital (UK)
Søndag den 28. oktober kl. 20:00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
250 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Orbital.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark