Skip to main content

Overgiv dig til storcharmøren Craig David

Pressemeddelelse   •   Dec 02, 2019 11:00 CET

VEGA og All Things Live præsenterer
Overgiv dig til storcharmøren Craig David
R&B-hitmageren starter søndagsfesten i Store VEGA den 3. maj, når han fyrer op for sine sprøde hits og vilde DJ-skills.

Med mere end 15 millioner solgte album og 14 top10 hits har Craig David farvet verdenskortet i delikate, britiske R&B-toner. Efter det store gennembrud med debutalbummet Born to do it fra 2000 fulgte musikbranchens største hæderskroninger i form af tre Ivor Novello-statuetter, to MTV EMA awards og hele tre udsolgte shows på den ikoniske Wembley Arena.

Siden 2013 har Craig David arbejdet på sit nyeste projekt TS5, hvor han selv står bag DJ-pulten som både MC, mix-tryllemager og livemusiker. Sangskriverens sessions kombinerer massive old school hymner fra genrer som R&B, garage, bashment og house.

Før sin kæmpe succes som R&B-sanger arbejdede han som DJ på den engelske klubscene. Efter at have uploadet eksklusive udgivelser på SoundCloud og samlet tusinder af lyttere hver uge, ramte TS5-projektet de store internationale scener.

I 2016 spillede han en komplet udsolgt koncert i Store VEGA, hvor publikum blevet forkælet med dansable bangers og smukke R&B-ballader fra Davids imponerende diskografi.

TS5-projektet er blevet et af de mest eftertragtede setups på den britiske klubscene. I 2017 kickstartede han festen for 100.000 mennesker på Glastonbury og fyrede to udsolgte 02-arena koncerter af i London.

Fakta om koncerten:
Craig David (UK)
Søndag d. 3. maj kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 350 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 6. december kl. 11.00 via vega.dk, Ticketmaster og All Things Live
Læs mere om og køb billet til koncerten med Craig David.

VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.