Gå til indhold
​Pallbearers nattesorte metal spidder VEGA

Pressemeddelelse -

​Pallbearers nattesorte metal spidder VEGA

VEGA præsenterer:
Pallbearers nattesorte metal spidder VEGA
Fredag d. 3. august ruller amerikanske Pallbearer gennem Lille VEGA med deres tunge hard rock og metalsange.

Amerikanske Pallbearer har med deres tredje album, Heartless, samlet en monumental omgang rock. Du bliver som lytter taget igennem et sonisk univers, hvor klassisk prog rock væves sammen med rå 90’er-rock hymner og flader af sort proto metal.

De syv sange cirkler omkring eviggyldige temaer som dødelighed, livet og kærligheden sat over skarpe melodier og rene harmonier. Forsanger, Brett Campbell og bassist, Joseph D Rowland har sammen skrevet teksterne, der har udviklet sig fra at være meget metafysiske til mere jordnære.

Instead of staring into to the void—both above and within—Heartless concentrates its power on a grim reality. Our lives, our homes and our world are all plumbing the depths of utter darkness, as we seek to find any shred of hope we can."

I løbet af albummets sange folder Pallbearer sig ud i alle sine facetter fra den komplekse åbningssang ”I Saw the End” til den skælvende langspiller “A Plea for Understanding”, der lukker albummet ned med sine 13 minutter.

Bandet har selv indspillet albummet analogt i hjembyen Little Rock. De har fået hjælp til mixet af

Joe Barresi (Queens of the Stone Age, Tool, Melvins, Soundgarden). Kvartetten har senest udgivet singlen ”Dropout” via Adult Swim.

Fakta om koncerten:
Pallbearer (US)
Fredag den 3. august kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
180 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Pallbearer.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark