Gå til indhold
Rumpistol og Ane Trolle fortolker bagkatalog i intime rammer i VEGA

Pressemeddelelse -

Rumpistol og Ane Trolle fortolker bagkatalog i intime rammer i VEGA

VEGA præsenterer
Rumpistol og Ane Trolle fortolker bagkatalog i intime rammer i VEGA
Den danske electronica-mester udfolder sine lydeskapader med nye håndspillede elementer, når ham sammen med Ane Trolle går på opdagelse i bagkataloget den 8. september i Lille VEGA.

Med udgangspunkt i Rumpistols imponerende bagkatalog har Ane Trolle udvalgt sine yndlingssange som til koncerten i Lille VEGA fortolkes på nye måder i et intimt trio-format.

Med sig har Rumpistol og Ane Trolleden prisvindende tangentspiller Anders Filipsen (bl.a. kendt fra Travelling Tribes) som både betjener klaver, würlitzer og diverse synthesizere.

Et håndspillede islet
Med fokus på at integrere håndspillede elementer i Rumpistols ellers meget elektroniske univers, består koncerten dels af gamle kendinge isat nye arrangementer samt af improvisationer som bliver til på stedet.

Netop evnen til at improvisere har altid være Ane Trolles styrke som sanger. Hendes måske største hit "Sweet Dogs" er bl.a. resultatet af en sådan improvisation, så det bliver spændende at høre, hvordan numrene forvandles i løbet af koncerten.

Fra tyst til voldsomt energiudbrud
Koncerten bliver indrammet af en innovativ lys-scenografi og bygges op med en udvikling, som spænder fra det helt tyste og ambiente til et voldsomt energiudbrud af en fest.

Aftenen markerer udgivelsen af Rumpistol og Ane Trolles Eyes Open Wide Remixes på Iboga Records, og support er derfor engelske Stillhead, som har remixet udgivelsen og Descroix fra Iboga Record.

Stillhead
Inspireret af det danske ord ”stilhed” beskriver Alex Cowles sin stil som dyb, men dansabel elektronisk musik som favner alt fra house, dub-techno til dubstep og fremadtænkende drum'n'bass.

Hans debutalbum udkom i januar og har fået support fra folk som Nick Warren, Maya Jane Coles, Om Unit, Addison Groove & Blackdown, samt radioplays over hele verden.

Alex Cowles har desuden udgivet fire album under navnet DFRNT.

Descroix
Et sted imellem downtempo klubmusik og lyddesign tager Descroix sit publikum på en rejse igennem ny og ældre tidsløst musik. Alexander Descroix har 16 års erfaring som dj og arrangør samt en god portion udenlandske gigs bag sig. Han fungerer desuden som A&R hos Iboga Records, hvor han også er vært på Iboga's radio show.

Fakta om koncerten:

Rumpistol feat. Ane Trolle (DK)
Torsdag den 8. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 110kr. + gebyr
Billetter kan købes via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster.
Læs mere om koncerten med Rumpistol og Ane Trolle

Related links

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark