Gå til indhold
Sebastian 2018. Foto: Susanne Øhrgaard
Sebastian 2018. Foto: Susanne Øhrgaard

Pressemeddelelse -

Sebastian tryllebinder endnu en gang Store VEGA

VEGA præsenterer
Sebastian tryllebinder endnu en gang Store VEGA
Sebastian fortryller igen Store VEGAs siddende publikum den 2. maj med sit nærværende univers, der byder på hans melankolske stemme, fabelagtige guitarspil og smukke tekster.

Da sangeren, sangskriveren og komponisten Sebastian indtog Store VEGAs scene tilbage i oktober med to udsolgte koncerter, leverede han en oplevelse, som publikum sent glemmer. Han gentager successen og møder den lyttende skare med sine udødelige sange og underfundige humor til endnu en siddende koncert.

Når den muntre og eftertænksomme kunstner går på scenen alene, får poesien for alvor vinger. Generationer bliver forenet med sange, der har været soundtrack til mange danskeres liv. Nye sange bliver listet ind i det snart fem årtier tunge repertoire, ikke alene fra det seneste album, Sange til Drømmescenariet 2017, men også sange som publikum aldrig har hørt før.

Digterens drømmeland går rent ind
Sebastian er én af Danmarks helt store kunstnere. En kunster, der har noget at sige til både unge og ældre. Det store gennembrud kom i 1972 med albummet Den Store Flugt, og han fortsatte med en perlerække af albums op gennem 70’erne og ind i 80’erne. I slut 80’erne udfordrede Sebastian sin musikalitet ved at prøve kræfter med musicals som Ronja Røverdatter, Hodja Fra Pjort og mange flere.

I 2015 kunne danskerne opdage eller genopdage Sebastians store sange i Toppen af Poppen, hvor han endnu en gang beviste sine uendelige evner som musiker og fejede benene væk under det yngre kuld af danske stjerner som Shaka Loveless og Stine Bramsen med sine dybfølte fortolkninger af deres sange.

Alle har noget at se frem til, når trubaduren indtager scenen og gavmildt diverterer sit publikum med et udsøgt rids af sange fra det sidste halve århundrede. Ved Sebastians koncert i Musikhuset Aarhus tidligere i år hyldede GAFFA digterens drømmeland med seks stjerner og skrev: Sebastian har igennem to timer haft os i sin hule hånd og givet os en sublim oplevelse at varme os på. En af de oplevelser, som ramte lige dér, hvor hjertet slår.”

Fakta om koncerten:
Sebastian (DK) – Siddende koncert
Onsdag d. 2. maj kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 260 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.dk
Læs mere og køb billet til koncerten med Sebastian.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark