Gå til indhold
​Slaves – svedgaranti og en røvfuld punk-rock

Pressemeddelelse -

​Slaves – svedgaranti og en røvfuld punk-rock

VEGA og Live Nation præsenterer
Slaves – svedgaranti og en røvfuld punk-rock
Lille VEGA ligger tirsdag den 9. oktober scene til punk-rockravage, når Slaves slipper deres nye numre løs i circle-pitten.

Punk-duoen Slaves bankede for alvor støvet af festivalgæster til dette års Roskilde Festival. Speederen var smadret helt i bund, da de åbnede Pavillion-scenen og blev kun sluppet, så de kunne få vejret igen mellem numrene. Selvom de kun er to på scenen, er Isaac Holman (trommer, vokal) og Laurie Vincent (guitar, vokaler) en musikalsk rambuk i stormløb mod dine øregange.

Isaac Holman betjener sine trommer stående og ligner mest af alt en aggressiv marathon-løber, vis omkvæd er målstregen. Vokaler bliver råbt og skreget afsted, mens Laurie Vincent tonser fingrene udover guitarstrengene.

Den 17. august følger Slaves op på to roste fuldlængde album med den tredje i rækken, der får navnet Acts of Fear and Love. De to første singler ”Cut And Run” og ”Chokehold” lover godt for albummet og eksemplificerer præmissen for meget af duoens musik. Masser af selvironi. Der bliver danset grimt i 80’er outfits og taget pis på musikindustrien.

Som i dagene optil udgivelsen af ”Chokehold”, hvor bandet posted på deres sociale medier, at de ville gå i opløsning. I virkeligheden var de blot i gang med at iscenesætte historien til den tilhørende ”Chokehold”- video. Heri har Isaac Holman fået en ny gloværdig dansekarriere, og Laurie Vincent er derfor nødt til at finde en ny trommeslager. Dave Rowntree fra Blur er forbi øvelokalet til en audition sammen med blandt andre Ben Thatcher fra Royal Blood.

Royal Blood deler også producer med Slaves i form af Jolyon Thomas, der stod bag duoens debutalbum, Are You Satisfied. 2016-Albummet Take Control havde Mike D fra the Beastie Boys bag knapperne og som gæstestjerne på singlen ”Consume Or Be Consumed”.

Fakta om koncerten:
Slaves (UK)
Tirsdag den 9. oktober kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
160 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 10. august via VEGAs hjemmeside, livenation.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Slaves.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark