Gå til indhold
Smukke, personlige folk-ballader fra multiinstrumentalisten Sam Amidon

Pressemeddelelse -

Smukke, personlige folk-ballader fra multiinstrumentalisten Sam Amidon

VEGA præsenterer
Smukke, personlige folk-ballader fra multiinstrumentalisten Sam Amidon

Den amerikanske sanger, sangskriver og multiinstrumentalist Sam Amidon udgav i maj sit sjette studiealbum The Following Mountain, som er Amidons første med egne kompositioner. Den 13. oktober slipper han sine særenge folksange løs i Lille VEGA.

The Following Mountain er blevet indspillet med bidrag fra bl.a. den legendariske free-jazz trommeslager Milford Graves og Jimi Hendrix´ perkussionist Juma Sultan. Amidon har bl.a. udtalt om albummet: "A walk through the thickets of the imagination… a personal mythology of sounds and visions and characters."

Albummet blev indspillet i Figure 8 studierne i Brooklyn i løbet af en weekend, hvor musikerne havde lange improviserede sessions. Amerikanske Sam Amidon hører til blandt de ypperste, når det kommer til at fortolke USA's kolossale samling af traditionelle folksange. Han har med sin egen moderne, unikke stil formået at gøre sangene til sine, egne og give dem fornyet originalitet og aktualitet.

The Following Mountain er opfølgeren på det anmelderroste album Lily-O fra 2014, hvor den dygtige sangskriver bl.a. blev sammenlignet med den amerikanske cellist Arthur Russell.

Stort folk-talent
Sam Amidon er født og opvokset i Vermont i USA hos forældre, der selv er folk-musikere. Amidon har spillet musik fra en ganske tidlig alder, og det er tydeligt, at han har en indgående forståelse for den traditionelle amerikanske folkesangsarv, som han puster nyt liv i med sine ærlige og hjertevarme fortolkninger.

Sam Amidon har tidligere optrådt i Danmark flere gange, bl.a. til festivalen Nye Rødder i København og på Roskilde Festival i 2012, hvor han gav en intet mindre end eminent koncert med mange små fortællinger og en helt særlig publikumskontakt, på den intime Gloria-scene.

Fakta om koncerten
Sam Amidon (US)
Tirsdag den 24. oktober, 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 130 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten med Sam Amidon og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark