Gå til indhold
XXL - Pressebillede
XXL - Pressebillede

Pressemeddelelse -

Spraglede samarbejder og eksperimenterende indieperler

VEGA præsenterer:
Spraglede samarbejder og eksperimenterende indieperler
Kollaborationen XXL strøer stimulerende indiepop ud over Lille VEGA den 20. november.

XXL, aka Xiu Xiu Larsen, er et mangeårigt samarbejde mellem amerikanske Xiu Xiu og italienerne i Larsen. Sammensmeltningen af Xiu Xius eksperimenterende art-pop og Larsens røgslørede indierock er baseret på en gensidig hengivenhed og respekt mellem de to bands. Deres fjerde udgivelse sammen er i støbeskeen til næste år.

De to bands besidder hver især musikalske identiteter, der er interessante nok i sig selv. På den ene side står Xiu Xius eneste faste fiksering, Jamie Stewart, med en åben tilgang til musikken og uden frygt for at sætte sine følelser til skue. På den anden side står en gruppe musikere, der vanligvis arbejder under mere gådefulde omstændigheder. Sammen åbner de op for en helt ny portal af mytologier til udforskning.

XXL formår at forene europæisk tilbageholdenhed med amerikansk overdrevenhed på en facon, der ikke virker forceret. Lydlandskabet bliver en legemliggørelse af impulserne fra begge bands, nærmest som en mere rationel udgave af Xiu Xiu eller en mere følsom udgave af Larsen.

Tidligere har konstellationen udgivet Ciautistico! (2005) Spicchiology? (2007) og Düde (2012). Nu har supergruppen en fjerde udgivelse på tegnebrættet med en turné der bringer den eksperimenterende sammenslutning forbi Lille VEGA.

Fakta om koncerten:
XXL (US)
Tirsdag d. 20. november kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med XXL

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark