Skip to main content

Steve Gunn mestre den moderne blues og leverer americana med masser af nerve

Pressemeddelelse   •   Jan 20, 2017 10:00 CET

VEGA præsenterer
Steve Gunn mestre den moderne blues og leverer americana med masser af nerve
Den amerikanske singer/songwriter har en dedikation og arbejdsomhed, der vil få de fleste til at tabe pusten. Steve Gunn fortolker den støvede americana til perfektion, og søndag den 23. april kan han igen opleves på dansk jord, når han gæster Lille VEGA.

Med rødder i den traditionsrige blues- og folkmusik har Steve Gunn igennem mere end et årti formidlet sin musik til et dedikeret publikum. Med en konstant produktion af nyt materiale, som bl.a. har resulteret i 13 albums på 10 år, har The Guardian passende kaldt Gunn ”The Ty Segall of americana.”

På sit seneste udspil Eyes on the Lines (2016), har Steve Gunn endnu en gang bevæget sig i en ny retning. Pladen tager lytteren med på en fantastisk færd gennem klingende harmonier, støvede blues-guitarer og et intenst tekstunivers. Singlen ”Ancient Jules” er en fantastisk eksempel på Steve Gunns formåen, og sangen forener de lækre hooks med krængende guitar. Albummet modtog flotte anmeldelser fra blandt andre Gaffa, Drowned in Sound og Pitchfork, som gav karakteren 8 af 10.

Nyskabelsens mester
Steve Gunn er musiker med stort M og først og fremmest en utrolig velbevandret guitarist. Gennem årene har han været del af mange forskellige musikalske konstellationer, bl.a Kurt Viles band The Violators. Det er derfor også naturligt, at Gunn vægter instrumenteringen højt, mens de stærke tekster falder over melodierne som velplacerede regndråber. 

Hans musik skorter ikke på magiske øjeblikke, og nye lyttere vil hurtigt forstå eksisterende fans’ fascination af den amerikanske musiker. Hvert album kan nærmest ses som en musikalsk opdagelsesrejse, hvor eventyret venter på de mest uventede steder.

I live-sammenhæng når Steve Gunn igen et nyt niveau af kreativitet og nyskabelse. På scenen nedbrydes sange og melodier for derefter at blive stykket sammen igen. Disse alternative konstruktioner giver musikken en ny dybde og et unikt nærvær. På den vis bliver en Steve Gunn koncert en anderledes intens og helt særlig oplevelse.

Fakta om koncerten
Steve Gunn - Solo (US)
Søndag den 23. april 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Steve Gunn

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar