Gå til indhold
​Syng med på københavnersange, sensommer viser og kærlige evergreens

Pressemeddelelse -

​Syng med på københavnersange, sensommer viser og kærlige evergreens

VEGA og Langelinie Pavillonen præsenterer
Syng med på københavnersange, sensommer viser og kærlige evergreens
Søndag den 2. september lufter vi nye og gamle dele af den danske sangskat og fejrer søndags- fællesskabet til en eftermiddag fyldt med fællessang på Langelinie Pavillonen.

I 2015 afholdte vi for første gang VEGAs Sangskat, og vi blev sunget bagover af aftenens publikum. Se blot stemningsvideoen fra aftenen HER.
De mange danske og københavnske sange kan bruges til mere end højtider, Sankt Hans og fællesskrål til koncerter, så tag din mormor, bedste ven, nabo eller kollega i hånden og kom og syng med os.

Sangvært og husband
Charlotte Munck er uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater og har nydt stor succes i film som Den eneste ene,Kongekabaleog En kort en langsamt på teateret. Mest kendt er hun dog

for sin rolle som Anna Pihli tvserien af samme navn. Charlotte Munck spiller også med i bandet MunckBjørnKodal. Denne aften guider hun publikum gennem sangprogrammet og assisterer med rytmiske indspark fra VEGAs svingende husband.

Sammensmeltning af musik og fællessang Når vi synger, tilpasser vi os vores omgivelser og medmennesker. Vi intonerer en smule op eller lidt ned for at stemme med de andre. Vi udtaler ordene korrekt for at opnå en fælles klang og vi starter og slutter sammen for at opnå en helhed i musikken. Alle kan være med, og vi håber, at du sammen med os har lyst til at dyrke den sammensmeltende oplevelse fællessang og musik giver.

Frokostmenu – kan tilkøbes

Langelinies Kjøbenhavner bouillabaisse med frisk fisk og skaldyr fra de danske kyster – hjemmedyrkede grøntsager fra Madkastellets marker - fermenteret dansk tang
serveret med hjemmerørt aioli, grønne salater og hjemmebagt surdejsbrød med gammeldags kærnet smør. Iskold hvidvin, rosé og andre sommerlige drikkevarer kan naturligvis købes i baren, på terrassen.

Fakta om koncerten:
VEGA Sangskat på Langelinie Pavillonen
Søndag den 2. september kl. 14.00
Langelinie Pavillonen, Langelinie 10, 2100 København Ø
Pris 125 kr. + gebyr
Forsalg starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til VEGA Sangskat på Langelinie Pavillonen.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark