Gå til indhold
​Thaiboy Digitals mumble-rap tager dig til en anden galakse

Pressemeddelelse -

​Thaiboy Digitals mumble-rap tager dig til en anden galakse

VEGA & Smash!Bang!Pow præsenterer
Thaiboy Digitals mumble-rap tager dig til en anden galakse
Lille VEGA bliver lørdag den 28. november hyldet i drømmende rap, når Thaiboy Digital inviterer ind i sit univers.

24-årige Thanapat Thaothawong, bedre kendt som Thaiboy Digital, har efter mere end seks år i musikbranchen oplevet det meste og lidt til. De svenske myndigheder udviste ham 10 år efter, at han var flyttet fra Thailand til Sverige som 8-årig.

En afstand på 10.000 kilometer er heldigvis ingen hindring i vores digitale tider, så Thaiboy Digital er fortsat med at lave musik med sine venner i kunstnerkollektivet Drain Gang. Kollektivet består blandt andre af producerne Yung Sherman og Whitearmor og rapperne Bladee og Ecco2K samt Yung Lean.

I 2019 udgav Thaiboy Digital albummet Legendary Member, som tydeliggjorde, hvor stor en udvikling han har gennemgået som rapper siden sin debut i med mixtapet Tiger i 2014. Lyt blandt andet til singlen ”Beijing (prod. Gud + Whitearmor)” fra det nye album.

Thaiboy Digitals lydunivers er pastelfarvet og glossy på overfladen, men modig og melankolsk når du lyttere efter. Skrøbelige melodier og toner på grænsen til nedbrud bliver mixet med overmættede basslinjer og vokaler. Hans artikulation svajer mellem øm pillow-talk og skødesløse semi-trusler. Forbered dig på en tur på uden for galaksen.

Drain Gangs udspil Trash Island fra 2019 har også et heftigt Thaiboy Digital vokal-aftryk. Han er med i syv ud af otte sange.

Fakta om koncerten:
Thaiboy Digital (SE/TH)
Lørdag den 28. november kl. 20:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Thaiboy Digital.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark