Skip to main content

The Black Seeds sørger for solid sommerstemning i VEGA

Pressemeddelelse   •   Apr 16, 2019 10:00 CEST

The Black Seeds

VEGA præsenterer
The Black Seeds sørger for solid sommerstemning i VEGA
Det bliver så godt som umuligt at forholde sig i ro, når The Black Seeds bringer gode vibes hele vejen fra New Zealand til Lille VEGA d. 5. august.

Reggae- og rootslegenderne The Black Seeds drager på tour og vender tilbage til Europa for første gang siden 2013. De er et af de mest elskede livebands i hjemlandet og har brugt de sidste to årtier på at tage hele verden med storm.

Clash Magazine har beskrevet dem som ”one of the best live reggae acts on the planet”, da det otte mands store bands liveshow medbringer sveddryppende energi og gode vibes, hvor end de befinder sig. Med utallige udsolgte turnéer bag dem samt optrædener på nogle af verdens største festivaler, leverer The Black Seeds en kæmpe fest, hver eneste gang de står på scenen.

Deres bagkatalog er spækket med multi-platin albums og hits som ”Dust and Dirt”, ”So True”, ”Cool Me Down” og ”One-By-One”, så de kække kiwier vil kunne servere et overflødighedshorn af musikalske lækkerier, når de besøger VEGA. Heriblandt sange fra deres seneste album, Fabric.

Siden 1998 har bandmedlemmerne Barnaby Weir og Daniel Weetmans vokaler været den drivende kraft bag The Black Seeds’ budskab. Deres tekster handler bl.a. om personlige triumfer og nederlag understøttet af en konstant optimisme.

Fakta om koncerten:
The Black Seeds (NZ)
Mandag d. 5. august kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 230 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med The Black Seeds.

VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.