Skip to main content

​The Blue Van fejrer jubilæumsåret med et rockbrag i Lille VEGA

Pressemeddelelse   •   Maj 23, 2016 10:00 CEST

VEGA præsenterer
The Blue Van fejrer jubilæumsåret med et rockbrag i Lille VEGA
I år kan det populære rockband fejre deres 20-års jubilæum, og det skal fejres, når de lægger vejen forbi Lille VEGA fredag den 11. november. Samtidig med deres jubilæumskoncerter har de udgivet et specielt vinyl-boxsæt og lover at gå “all in” i deres sceneshow.

Det danske rockband The Blue Van bestående af forsanger og guitarist Steffen Westmark, altmuligmanden Søren Christensen, bassist Allan Fjeldgaard Villadsen og Per Mølgaard Jørgensen på trommer, har begejstret rockfans de sidste 20 år. Gang på gang har de skabt de vildeste rockfester, og det har da også givet dem en status som et af de mest turnerende orkestre i landet. Bandet kan nu afsløre, at de tager rundt i hele Danmark til efteråret og holder jubilæumsfest for deres fans.

Ud over den kommende Danmarks tourne er dette er allerede markeret med det eksklusive vinyl-boxsæt Letters, som udkom i december 2015. Særeksemplaret har allerede høstet roser fra anmelderne. Bl.a. GAFFAs anmelder kunne ikke få armene ned af begejstring og kastede 5 stjerner efter bandets nye udspil:

“Ejer man en pladespiller og har bare den mindste interesse for håndspillet rock og rul, kan det på det varmeste anbefales at gå ud at investere i herligheden her.”

Teenagedrømmen gik i opfyldelse
Det populære rockprojekt startede i de spæde teenageår, hvor der blev spillet bluesrock på den lokale musikskole. De største inspirationskilder blev fundet i The Beatles, The Rolling Stones og Cream. Den lækre rocklyd er inspireret af 60'ernes karakteristiske guitar- og orgellyd og har været stilskabende for bandets lyd sidenhen. Siden begyndelsen har bandet spillet på utallige af alstørre danske venues og festivaler, bl.a. SPOT og Roskilde Festival.

Teenagedrømmen er nået langt fra øvelokalet til den store scene, og vi glæder os til at fejre VEGAs jubilæum sammen med en anden 20-års fødselar. Om jubilæumskoncerten siger The Blue Van-forsanger Steffen Westmark selv:

“Vi går all in på alt. Spiller alt, hvad vi kan spille.”

Fakta om koncerten:
The Blue Van
Fredag den 11. November 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 30, 1674 København V
Billetpris 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med The Blue Van.

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Vedhæftede filer

Word-dokument

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy