Gå til indhold
​The William Blakes leger med funky popmuligheder i VEGA

Pressemeddelelse -

​The William Blakes leger med funky popmuligheder i VEGA

VEGA præsenterer
The William Blakes leger med funky popmuligheder i VEGA
Fredag den 29. juli fylder The William Blakes Lille VEGA med deres legsyge og funky popsange.

Sidst The William Blakes udsendte nye legesyge sange var i 2014, hvor deres sjette album Purple Ball blev udgivet. Kreative påhit og funkede strejf væltede frem gennem de 11 sange og gjorde svært at holde kroppen i ro. Prøv at pacificere rytmefoden til ”Alien”, "Animal" eller ”Ritual” – det er tæt på umuligt.

De sidste to år har bandet været travlt beskæftiget med andre projekter, og vi har modtaget nedestående kryptiske besked fra forsanger Kristian Leth.

Alle er The William Blakes igen
En single er på vej. Måske en plade. Ingen ved med sikkerhed, hvad der sker med The William Blakes. For to år siden udkom Purple Ball, bandets sjette album på seks år, og det blev - om ikke et punktum, så et komma i en indtil da konstant kværnende proces. Siden har bandet ikke spillet live sammen; medlemmerne har hver især udgivet bøger og plader, produceret Christopher og Shaka, turneret i Mongoliet og USA.

The William Blakes har mest eksisteret som et middagsselskab i et par år.

En koncert er lige nu aftalt. I VEGA den 29. juli. Er det begyndelsen på et nyt kapitel? Er det en chance for at møde venner og synge med på noget vi kender? Eller er det et middagsselskab, der pludselig åbner for et halvt tusinde nye medlemmer?

Hvem ved? Det gør du, hvis du dukker op. For alle er The William Blakes.

Magisk kærlighed og religion
The William Blakes består af forsanger, Kristian Leth (der inden han sprang ud som sanger, blev kendt som omdiskuteret vært i Liga.dk på DR1) og dels de ligeså aktive brødre Fridolin og Frederik Nordsø, to af tidens mest roste danske producere (bl.a. Outlandish, Moi Caprice, The Fashion) samt Bo Rande (der bl.a. har spillet med Efterklang, Mew og Blue Foundation).

William Blake (1757-1827) var både digter, maler og seer, og han fik inspirationen til sine værker fra de syner, han fik. The William Blakes føler et stærkt slægtskab til ham, og ligesom digteren Blakes værker, drejer bandets sange sig om temaer som religion, politik og magisk kærlighed.

Fakta om koncerten:
The William Blakes (DK)
Fredag den 29. juli kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 175 kr. + gebyr 
Billetsalget starter senere i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med The William Blakes.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark