Gå til indhold
This Is The Kit lufter deres raffinerede, nye plade i VEGA

Pressemeddelelse -

This Is The Kit lufter deres raffinerede, nye plade i VEGA

VEGA præsenterer:
This Is The Kit lufter deres raffinerede, nye plade i VEGA
Et årti og fire album inde i karrieren fortsætter This Is The Kit med at skabe sofistikeret, alternativ folk, hvor hvert eneste instrument får luft og frihed til boltrer sig. Nu bringer frontkvinden Kate Stables sin vidunderlige vokal, fascinerende lyrik og legesyge band til Lille VEGA den 22. april.

This Is The Kit er et musikalsk projekt med sangskriver og sangerinde Kate Stables i front. Det alternative folkband har opnået anerkendelse fra pionerer som Guy Garvey, The National og Sharon Van Etten. Deres nye album, Moonshine Freeze, er deres mest dragende og gennemførte til dato.

Med John Parish (PJ Harvey, M Ward, Perfume Genius) bag roret som producer drog Stables og hendes band (Rozi Plain, Jamie Whitby-Coles, Neil Smith og Jesse D Vernon) i studiet for at indspille opfølgeren til den anmelderroste plade Bashed Out (2015). På seks af det nye albums legesyge, men raffinerede sange bidrager Aaron Dessner fra The National med sine talenter.

Selvom Stables allerede havde skrevet sangene før det gik løs i studiet, havde hun ingen stålfast vision om, hvordan de skulle lyde, men foretrak i stedet at lade dem udfolde sig med hjælp fra bandet og Parish.

“I’m not yet someone who says ‘I want this album to sound like an 80’s French nightclub’,” fortæller hun. “All I can do is write the songs and then step back from them and see what themes or patterns there are, then bring those patterns out so it’s a coherent piece of work, sonically and in terms of feeling.”

Det britiske band udgav deres debutalbum, Krulle Bol, i 2008, som John Parish ligeledes producerede. Folkdarlingerne fik dog først for alvor deres gennembrud med den tredje plade Bashed Out, der fik opmærksomhed som en af de bedste britiske indspilninger i 2015. Når This Is The Kit går på scenen, så er det ofte i forskellige konstellationer. Det kan være alt fra en duo til en kvintet.

Fakta om koncerten
This Is The Kit (UK)
Søndag d. 22. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 150 kr. + gebyr
Billetsalget starter mandag d. 18. december kl. 10 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med This Is The Kit.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark