Gå til indhold
Vær med til at udvælge electro-artister til Ideal Bar

Pressemeddelelse -

Vær med til at udvælge electro-artister til Ideal Bar

Vær med til at udvælge electro-artister til Ideal Bar
Som en del af konceptet ”Din Koncert” præsenterer den danske blog Lost Dubs of Denmark den 10. november en showcase med nye, danske elektroniske kunstnere i Ideal Bar. Hvem der skal optræde afgøres på Facebook, hvor man til og med på tirsdag kan stemme på 19 kandidater. 

I sidste måned lancerede VEGA og Tuborg konceptet ”Din Koncert”, som går ud på, at udvalgte arrangører får mulighed for at skabe en koncert i VEGAs Ideal Bar.

I forrige uge blev de første to udvalgte koncerter annonceret, som begge løber af stablen i næste uge. Nu kan VEGA og Tuborg snart løfte sløret for yderligere to udvalgte koncerter, som begge finder sted i november måned. Den ene af disse koncerter præsenteres af Louis Lennert, 26 år, som driver den elektroniske blog Lost Dubs of Denmark.

Vær med til at sammensætte programmet
Til Lost Dubs of Denmarks koncertaften i Ideal Bar den 10. november kommer man til at kunne opleve fire danske upcoming-navne på den elektroniske scene.

Hvem det bliver afgøres i de næste dage, hvor man kan stemme på sin favorit blandt 19 kandidater. Blandt de 19 artister finder man electro-rapperen Skygg og mash-up-kunsteren Lisbent.

Konkurrencen starter i aften og slutter tirsdag aften. Herefter offentliggøres vinderne og programmet på VEGA.dk.

Om konkurrencen
Afstemningen foregår på Lost Dub Of Denmarks Facebook-side, hvor man også kan læse mere om de forskellige kunstnere, og lytte til deres musik.

Hvis man ikke er på Facebook, kan man også se kandidaterne på Lost Dubs of Denmarks Blog, og der kan stemmes via e-mail til lostdubsofdenmark@gmail.com – skriv i emne feltet ’LDOD Konkurrence’, og selve mailen skal blot indeholde navnet på den eller de kunstnere, du ønsker at stemme på.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Relateret materiale

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark