Gå til indhold
Vaporwave-produceren sampler nostalgiske 80’er, 90’er-lyde og beats

Pressemeddelelse -

Vaporwave-produceren sampler nostalgiske 80’er, 90’er-lyde og beats

VEGA og Live Nation præsenterer
Vaporwave-produceren sampler nostalgiske 80’er, 90’er-lyde og beats
Den 13. maj kan du opleve den canadiske producer Blank Banshee, når han får Lille VEGA til at runge af sprøde, nostalgiske beats.

Vaporwave produceren, Blank Banshee, giver en sjælden koncert i Købehavn den 13. maj, når han indtager VEGA med sit unikke liveshow. Den canadiske producer er anset som en pioner inden for sin genre og har toppet sine tideligere udgivelser med den seneste i rækken, Mega, som også er blevet særdeles godt modtaget af anmelderne. Han har selv beskrevet sin unikke kompositioner som: “a balance of abstract ambience and dance-able trap.”

Indspilningerne til Mega startede tilbage i 2014 i Vancouver og udkom to år efter. Albummet er blevet til gennem en synthesizer og live-instrumentering. Med albummet hoppede han på en lang verdensturne.

I 2012 udgav han sit debutalbum Blank Banshee 0, der blev udgivet via Bandcamp. Albummet blev produceret hjemme i stuen hos produceren i Saint John, Canada. Albummet består af sprøde samples fra 80´erne og 90´erne på en bund af intense trap-inspirerede beats og svævende vokaler. Produceren skabte med albummet et unikt lydbillede med elementer fra genrer som seapunk og vaporwave.

Bandcamp Daily storroste albummet og skrev bl.a.: "a progressive record, abandoning the often dissonant nature of Vaporwave but emphasizing the more accessible elements, and incorporating beats characteristic of trap music."

Fakta om koncerten:
Blank Banshee (CA)
Mandag d. 13. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via VEGA.dk og Ticketmaster.
Læs mere om koncerten og køb billet til koncerten med Blank Banshee.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark