Gå til indhold
VEGA KLUB præsenterer elektronisk nørderi og endnu en vild privatfest uden forældre

Pressemeddelelse -

VEGA KLUB præsenterer elektronisk nørderi og endnu en vild privatfest uden forældre

VEGA Klub præsenterer
VEGA KLUB præsenterer elektronisk nørderi og endnu en vild privatfest uden forældre 
Fredag slår VEGA Klub dørene op til en ny klubaften, Arcane, hvor den elektroniske scene er i fokus. Du inviteres til at udforske unikke kunstnere som får lov at vise deres musikalske nørderi frem. Lørdag er det tid til privatfest i forældrenes parcelhus, når vi igen inviterer til Home Alone – en af de der fester man bare SKAL med til, hvor vi har både livemusik, dj-sæt og go-go boys.

Fredag – Arcane #1
Fredag byder VEGA Klub og Anastacia på første udgave af den elektroniske klubaften Arcane. Anastacia har efterhånden fået bygget et solidt og vellidt navn op på den københavnske, electr0-scene og med hendes fascination for techno og øje for sjældne udgivelser, er man sikret en rejse gennem et ukendt, musikalsk landskab.

Bag pulten får hun besøg af Solid Blake, som er alter egoet for Emma Blake. Hun er tidligere radiovært i Glasgow hos Subcity Radio og kendt fra det populære Apeiron Crew. Vi lover en dybdegående oplevelse, med en sjælden og unik stemning.

Lørdag –Home Alone #2
Kenni Kovette aka DJ Gul inviterer endnu engang til fest, når han omdanner Ideal Bar til en privatfest i forældrenes parcelhus. Det er en af de der fester man bare ikke må gå glip af – vel og mærke, en fest som ikke er godkendt af de gamle.

Så fortæl dine forældre, at du sover ved din ven eller veninde, og kom ind og fest med DJ Gul og os til en aften, hvor vi byder på livemusik, dj-sæts og go-go boys. Musikalsk spilles der op til dans med electro, synthpop, new wave, house og disco.

VEGA Klub har også åbent mandag den 28. December, hvor vi holder officiel efterfest for koncerten med Ulige Numre. Festen er gratis og for alle. Læs mere 
HER.

Fakta om weekenden i VEGA Klub:
VEGA Klub: Arcane #1
Fredag den 18. december 2015 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Fri entré.
Læs mere om arrangementet HER.


VEGA Klub: Home Alone #2
Lørdag den 19. november 2015 kl. 23.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Fri entré.
Læs mere om arrangementet HER.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark