Gå til indhold
Verdensstjernen MORTEN indtager VEGA til februar

Pressemeddelelse -

Verdensstjernen MORTEN indtager VEGA til februar

VEGA præsenterer:
Verdensstjernen MORTEN indtager VEGA til februar 
DJ og producer MORTENs innovative og karakteristiske lyd har givet ekko på tværs af landegrænser. Nu vender den internationale hitmager tilbage til Store VEGA den 1. februar med sin spritnye single ”Ride Around”.

En af Skandinaviens allerstørste DJ’s og producere, MORTEN, vender hjem til Danmark. Han har tidligere optrådt for et udsolgt Store VEGA, men også lukket både Rådhuspladsen og Tinderbox ned på grund af presset fra alt for mange mennesker.

Når den LA-baserede århusianer kommer tilbage, bliver det med en lang portefølje af internationale hits og co-labs i rygsækken, og sammen med det, præsenterer han sit nye lydbillede med blandt andet singlen ”Ride Around”.Det mørke, ambient synthlandskab er skiftet ud med en meget mere organisk og popvenlig produktion, og de velkendte MORTEN ”klimaksdrops”, som får dansegulvet til det koge over, holder sig under overfladen med melankolsk nerve.

Ambitiøst legebarn med referencerne i orden
Platinsælgende MORTEN (Breum) er oprindeligt fra Århus, men flyttede til LA i jagten på at blive en af de største djs i verden. Hans legesyge tilgang til at mixe musik på tværs af genrer og features, med hans karakteristiske tunge bass-drops, har gjort ham til én af de bedste inden for sit felt.

Tomorrowland, Ultra Music Festival, EDC Las Vegas, Sunset Music Festival, Something Wicked og Life In Color er blot nogle af de kæmpe festivaler, som MORTEN har spillet på. Den driftssikre dj og producer har desuden arbejdet med internationale sværvægtere som blandt andre David Guetta, Avicii, Nervo, Alessi og Aoki.

Fakta om koncerten
MORTEN (DK)
Torsdag d. 1. februar 2018 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med MORTEN.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark