Gå til indhold
Vinnie Who tilbage i Store VEGA til efteråret

Pressemeddelelse -

Vinnie Who tilbage i Store VEGA til efteråret

VEGA præsenterer
Vinnie Who tilbage i Store VEGA til efteråret
Han kaldes Danmarks discoprins og har netop udgivet sit andet album Midnight Special. Med en udsolgt Lille VEGA-koncert i kalenderen i marts, annoncerer Vinnie Who nu, at han vender tilbage til VEGA og indtager den store scene med dansabel discopop den 17. oktober.

Den unge Niels Bagge, med kunstnernavnet Vinnie Who, har netop udgivet sit andet album, der har fået titlen Midnight Special og er fyldt med dansabel, disco-inspireret pop. Førstesinglen ”How Can I Be Sure” var Ugens Undgåelige på P3, og den iørefaldende andensingle ”The Wiggle” har alt, hvad danseglade hjerter kan begære; et flabet beat, et sukkende sensuelt kor og en lille smule koklokke – og så en cool video.

Udsolgt koncert i Lille VEGA
Den 14. marts giver Vinnie Who en udsolgt koncert i Lille VEGA, men nu kan de, der ikke nåede at få billet, glæde sig til efteråret, hvor Vinnie Who spiller op til fest igen – denne gang i Store VEGA. Det sker torsdag den 17. oktober som en del af Vinnie Whos efterårsturné.

Ros til Midnight Special
Det nye album, Midnight Special, er blevet varmt modtaget af diverse musikmedier. F.eks. har Soundvenue givet fire stjerner og skriver, at albummet formår at “starte en fest, hvor end lytteren befinder sig“. Også Politiken gav Vinnie Who fire hjerter og beskriver bl.a. “The Wiggle” som “det imponerende ubesværede hedonistiske pletskud af et åbningsnummer”.

Om Midnight Special og den kommende turné siger Vinnie Who selv:
”Jeg har lavet en disco-plade igen! Jeg elsker musik som er sexet, fortabt, naiv, selvsikker, varm, cool, elektronisk og organisk på samme tid. Paradokser er min livret! Jeg har arbejdet benhårdt i næsten to år på at videreudvikle min lyd og sangskrivning, og jeg synes, at jeg har lavet en varieret og helstøbt plade, og det var også meningen. Nu kan jeg bare ikke vente med at optræde igen."

Discohits siden 2010
Bag navnet Vinnie Who finder man Niels Bagge, et musikalsk stortalent med forkærlighed for pop og disco. Han udgav sit debutalbum, Then I Met You, i 2010, hvorfra første single ”What You Got Is Mine” endte med at være den næstmest spillede danske single på P3 det år, og Vinnie Who hittede efterfølgende også stort med ørehængerne ”Remedy” og ”Killer Bee”. Nu er han altså tilbage med Midnight Special, en udsolgt Lille VEGA-koncert og endnu en koncert i Store VEGA til oktober.

Fakta om koncerten
Vinnie Who
Torsdag den 17. oktober 2013 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
170 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuset.
Læs mere og køb billet til koncerten med Vinnie Who.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark