This web page requires JavaScript to be enabled.

JavaScript is an object-oriented computer programming language commonly used to create interactive effects within web browsers.

How to enable JavaScript?

Salget af byggegrunde i 2020 er kommet flyvende fra start

Pressemeddelelse -

Salget af byggegrunde i 2020 er kommet flyvende fra start

Vejen Kommune har høje forventninger til grundsalget i 2020, da salget i år allerede er kommet flyvende fra start. Teknik & Miljø skriver i en pressemeddelelse, at der er i januar og februar i år allerede er solgt 11 byggegrunde, hvilket er syv grunde mere end sidste år i samme periode og mere end en tredjedel af det totale salg i 2019.

- Vi skulle ikke mange dage ind i det nye år, før købstilbuddene begyndte at strømme ind. Den store efterspørgsel på de kommunale grunde har medført en ekstraordinær travl begyndelse på året, hvilket vi kun kan glæde os over, fortæller Rikke Gaarde Andersen, som er salgsmedarbejder i Teknik & Miljø i Vejen Kommune.

Jels slår allerede rekord

På nuværende tidspunkt er størstedelen af grundene solgt i Jels, og antallet overstiger dermed det populære område Kongevænget i Vejen. I de forhenværende år har Vejen Kommune solgt mellem tre og fire grunde i Jels om året, men med fem solgte byggegrunde i Jels på bare to måneder, slår salget i år allerede rekord.

Forventer ”bygge-boom” til sommer

Teknik & Miljø forventer, at de fortsat vil have travlt med byggegrundssalget resten af året. Særligt glæder de sig til de 21 nye og attraktive byggegrunde, som afdelingen er ved at byggemodne i forlængelse af Kongevænget i Vejen, og som Teknik & Miljø forventer kommer i udbud til august 2020.

- Vi får allerede rigtig mange henvendelser vedrørende de kommende byggegrunde i forlængelse af Kongevænget, så vi håber på et stort ’bygge-boom’ til sommer,konstaterer Rikke Gaarde Andersen.

Vejen Kommune har i de seneste år haft travlt med at byggemodne nye og attraktive udstykninger i store dele af kommunen, og der er fortsat rigtig mange byggegrunde på hylderne til interesserede købere.

Billedtekst: Byggegrund fra Kongevænget i Vejen. Foto: Vejen Kommune.

Fakta

Alle byggegrunde kan findes på www.boivejen.dk

I januar og februar 2019 blev der solgt fire byggegrunde i hele kommunen.

I januar og februar 2020 er der solgt 11 byggegrunde (fem i Jels, fire i Vejen, en i Holsted og en i Rødding.

I hele 2019 blev der i alt solgt 31 byggegrunde 

Emner

Regioner


Vejen Kommune har en unik, geografisk beliggenhed i hjertet af Syddanmark. Motorvej E20 løber gennem kommunen og giver ligesom togstationerne i Vejen, Brørup og Holsted en fantastisk infrastruktur med en nem adgang til resten af landet.

Vejen Kommune er kendt som en erhvervsvenlig kommune med hovedvægten på virksomheder indenfor fødevareproduktion, transport og byggeri. Vi har desuden et af landets største idrætsanlæg, liga speedway, to af landets ældste højskoler samt et aktivt kultur- og foreningsliv. Det er også oplagt at snøre løbe- og vandreskoene eller hoppe på mountainbiken og opleve områdets skønne natur.

Vejen Kommune

Pressekontakt