Press release -

Dommere Falder For Idé Der Mindsker Madspil og Giver Gode Tilbud

Butiksiden.dk skal hjælpe butikker og deres kunder med at komme af med madvarer før de bliver for gamle – til de bedste priser.

Ved hjælp af et app system der ligger klart på hjemmesiden, skal danskere have mulighed for at købe ind med god samvittighed. Både når det kommer til pengepungen og samvittigheden. Det er målet for grundlæggeren af Butiksiden.dk, den 24-årige SDU studerende Christian Olesen, der overbeviste dommerpanelet og vandt kategorien People & Society og blev 25.000 danske kroner i prisen.

Finalen foregik på Odense Rådhus. Her konkurrerede de med 3 andre dygtige hold studerende og forskere fra landets universiteter foran mere end 200 interesserede tilskuere.

”Jeg er så overrasket og jeg er utroligt lettet. Det føles som jeg har fuldkomment fået hjertestop. Jeg har det skønt – det tog kun tre år, men nu har jeg nået mit Venture Cup mål. Det føles fantastisk. Jeg er nødt til at sige tak til mit team – det er deres skyld at jeg har et produkt. Det har været en fælles indsats,” fortæller den 24-årige Christian og tilføjer, at føler sig godt rustet til at kæmpe for People’s Choice Award.

Butiksiden.dk blev udvalgt af en jury bestående fem erfarne og kompetente erhvervsfolk fra UJ Holding, Awapatent, CABO, Middelfart Erhvervscenter og Nordea.

Præmien blev overrakt af Stephan Christgau fra Novo Seeds der sponserede præmien.

Jurymedlem Jytte Prieem Balle, som til daglig er Marketing og Communication Manager  i Awapatent, siger:

”Butiksiden havde en klar CSR vinkel på deres ide og deres hold var meget sammensat og det gjorde dem stærke. Vi diskuterede længe og dem der var lidt kritiske overvejede om folk nu også ville gå efter et godt tilbud, men vi blev enige om at der er andet og mere end det i ideen. Det har potentiale der rækker langt ud over Danmarks grænser. Noget af det der var afgørende var også at de allerede var kommet så lang i deres forhandlinger i deres potentielle samarbejdspartnere, og det viste at der var en interesse fra butikkernes side også.”

Adam Tønsberg, administrerende direktør i Venture Cup, fortæller om konkurrencen:

”Vi har årligt oplevet over 20% ubrudt vækst i tilstrømningen af nye dygtige deltagere og det gør Venture Cup til den største nationale konkurrence for iværksættere fra Danmarks universiteter. 

Med nu over 1100 tilmeldte studerende i Venture Cup Idea Competition 2013, er der store forventninger til de vindende teams, som vi glæder os til at følge fremover! 

Vi takker alle vores mange deltagere, finalister, vindere, professionelle jury medlemmer, samarbejdspartnere og sponsorer for at støtte op om det danske iværksættermiljø.”

Om Venture Cup Booster Pack

Til finalen blev der løftet sløret for store nye initiativer i Venture Cup. Adam Tønsberg, CEO, fortæller:

”For 13 år siden, da Venture Cup blev startet af McKinsey, var der få hold og store præmier. Når vi som i dag er oppe på over 1.100 deltagende, så er der rigtigt mange gode hold, som vores ressourcer ikke rækker til. Derfor har vi udviklet "Venture Cup Booster Pack". Venture Cup Booster Pack er en række produkter og services som er essentielle i de fleste startup's første leveår.

Til vores Startup Competition i midt Juni 2013, vil vi uddele denne Booster Pack's til 25 specielt udvalgte hold. Med hjælp fra sponsorerne i Venture Cup Booster Pack, der samlet pt. donerer mere end 5 mil. kr. i services til Venture Cup Booster Pack, har vi sammen nu mulighed for at hjælpe de 25 hold, med de mest vækstorienterede forretningsplaner, til at virkeliggøre drømmen og sætte de ideer i gang, som holder Danmark på landkortet som innovativt fremgangsland.

Hver dag arbejder vi hårdt for at Danmark via iværksætteri kan blive ved med at vokse og forny sig, at vore teknologier bliver bedre, mere effektive og grønnere -­ og at vores sociale arbejde kan vokse ud over vores grænser.”

Du kan læse mere om Venture Cup Booster Pack og sponsorerne på http://www.venturecup.dk/booster.

Om Venture Cup Idea Competition

Venture Cup Idea Competition er universiteternes egen iværksætterkonkurrence, hvor studerende og forskere har mulighed for at styrke deres idé og udvikle den til en investeringsklar forretningsplan. Konkurrencen bliver organiseret i samarbejde med syv af Danmarks Universiteter (AU, AAU, CBS, DTU, KU, RUC og SDU). Finalen afholdes i starten af 2013 med 4 konkurrerende hold i hver af de fem kategorier: Cleantech & Environment, Life Science & Medtech, Mobile & Web, People & Society og Product & Technology. Førstepræmien i hver kategori er 25.000kr, og der er mulighed for at vinde Peoples Choice præmien på ekstra 25.000kr. til selve finalen.

Venture Cup drives for universitetsmidler og med støtte fra private sponsorer (Grundfos, Novo, Awapatent og Ernst & Young) samt offentlige midler (bl.a. Fonden for Entreprenørskab og Erhvervs- og Byggestyrelsen). Over 200 investorer, serieiværksættere og erhvervsfolk bruger frivilligt deres tid på at være jurymedlemmer eller advisors for de deltagende hold i Venture Cup, og hvert år modtager et par håndfulde projekter betydelige investeringer efter deltagelse i konkurrencen. Gennem de sidste 10 år er næsten 200 videns- og vækstvirksomheder startet efter at have deltaget i Venture Cup.

For mere information: http://www.venturecup.dk/idea-competition/

Kontakt

Sine Morris

Presseansvarlig

Tlf. 60150182

E-mail: sm@venturecup.dk


Related links

Topics

  • Business enterprise

Categories

  • idea competition

Venture Cup is a non-profit organization constantly striving to help and inspire young entrepreneurs through access to advisors, workshops, networks and competitions. For the past 12 years we have facilitated the creation and growth of more than a 190 startups and continue to do so every day.

Venture Cup | www.venturecup.dk | Tel +45 3815 3377 | info@venturecup.dk