Skip to main content

Fra insektmel til pusterør - 47 iværksætterhold fra hele verden kommer til København for at dyste!

Press Release   •   Sep 04, 2015 12:30 CEST

D. 14.-18. september står i de gode idéers tegn, når mere end 80 universitetsstuderende fra mere end 24 lande kommer til København for at dyste om at have verdens bedste idé ved University Startup World Cup! 

Forretningsplanerne spænder vidt fra insektmel og nye metoder til at dyrke landbrug på til pusterør, der skal hjælpe handikappede med at opretholde en social profil på tablets og smartphones.

Mød Jumping Jack fra Holland, der har udviklet smagfulde müslibarer lavet på insektmel. Visionen er at producere et bæredygtigt alternativ til forarbejdede og industrialiserede kornprodukter. Tubusone fra Aalborg Universitet har udviklet et pusterør, der skal lette brugen af smartphones og tablets for folk med et handikap i hænder eller arme, og indiske Tilescape har skabt en overflade med naturligt voksende græs, som kan erstatte fliser og facader. Visionen er at få det grønne ind i byen og derved opretholde økosystemet. 

Spektret af idéer er bredt og kreativt.

Human Shojaee, CEO i Venture Cup, glæder sig til at møde alle deltagerne:

”Venture Cups mål er at gøre Danmark til førende iværksætterhub for universitetsstuderende og på den måde tiltrække en masse internationale talenter til det danske erhvervsliv. Der et enormt potentiale i de mange innovative løsninger og talentfulde studerende, der kommer til København for at præsentere deres forretningsplaner. De har lysten og nysgerrigheden til at netværke med investorer og virksomheder og gøre deres allerbedste for at give deres forretningsplaner det bedste udgangspunkt!”

Human fortsætter: ”Venture Cup er en NGO, men partnerskabet med Vækstforum under Region Hovedstaden og vores erhvervspartnere som Novo Nordisk, Microsoft, RUC, IDA, Lauritz Fonden, Awapatent og DI har gjort os i stand til at invitere omkring 80 studerende, der ellers ikke ville have ressourcerne til at komme ud og promovere deres idéer i et internationalt forum. Det kan vi alle være ret stolte over!”

Deltagerne skal dyste i fem kategorier: Cleantech & Environment, Life Science & Medtech, Mobile & Web, Product & Technology og Social Entrepreneurship. Læs mere om deltagerne her.

Du har mulighed for at møde alle deltagerne, netværke med ledende profiler inden for det danske erhvervsliv og succesrige iværksættere ved en stor EXPO hos IDA onsdag d. 16. september. Læs mere her.

Læs mere om University Startup World Cup her: www.universityworldcup.com

Læs mere om Venture Cup her: www.venturecup.dk

Hvis du ønsker at høre mere om de enkelte hold eller verdensmesterskabet, kan du kontakte:

Tine Risbæk Jensen

Communications Manager, Venture Cup

tije@venturecup.dk

Venture Cup er en non-profit organisation dedikeret til at hjælpe universitetsstuderende med at udleve iværksætterdrømmen. Siden 2000 har Venture Cup afholdt konkurrencer for mere end 8.000 studerende og afviklet mentorforløb, der har banet vejen for at ideer i startfasen kunne spire og udvikles til reelle forretningssucceser. Venture Cup har officielle partnerskaber med de otte vigtigste universiteter i Danmark og kontakt med over 170.000 studerende.

Comments (0)

Add comment

Comment