Press release -

Idémagernes legeplads - Iværksætterhold fra hele verden samlet ét sted!

Kontaktlinser til sukkersyge, der kan måle sundhedsdata, insektmel, der kan erstatte kornprodukter, eller et facadepanel med naturligt voksende græs, der kan erstatte fliser og få det grønne ind i byen? Vær med en dag, hvor kreativitet og opfindsomhed er i højsædet.

Onsdag d. 16. september kl. 12.30-18.00 vil mere end 40 hold, der repræsenterer en bred skare af idémagere, fra mere end 24 lande være samlet hos Ingeniørforeningen, IDA, i København for at præsentere deres bud på fremtidens løsninger.

Expo’en er en del af verdensmesterskabet i iværksætteri for universitetsstuderende, University Startup World Cup, som bliver afholdt i København fra d. 14.-18. september i København. Få udvidet din horisont og vær med fra starten, når disse unge talenter, der er udvalgt blandt mere end 750 hold, står klar til at præsentere deres idéer.

Human Shojaee, CEO hos Venture Cup, der står bag verdensmesterskabet, glæder sig til at introducere holdene til det danske erhvervsliv:

”Noget, der beskriver finalisterne, er en lyst til at udfordre grænser og komme på kreative løsninger, der vil lette tilværelsen eller gøre konventionelle ting på en smartere eller mere bæredygtig måde! Det er en stor mulighed for de deltagende hold at deltage i verdensmesterskabet, men det er også en kæmpe mulighed for det danske erhvervsliv. Vi har samlet omkring 70 af de skarpeste hjerner i verden her i København, og promoveringen af Danmark ude i verden som iværksætterhub er enorm!” 

Human fortsætter, ”udover det åbenlyse potentiale i deltagerne er det også en oplagt mulighed for at komme ud og netværke med ledende profiler inden for det danske erhvervsliv, høre etablerede, succesfulde iværksættere give deres råd videre, samt at få et indblik i den rejse, som for mange af de unge mennesker først lige er begyndt.”

Dagen hos IDA er en dag ud af et ugelangt program, hvor holdene skal trænes i at pitche, besøge virksomheder, mødes med investorer og i sidste ende dyste om at have verdens bedste idé! Den store finale bliver afhold i Industriens Hus fredag d. 18. september, hvor Stine Bosse, Johan Bülow, Søren Ejlersen og Nicolas Michaelsen vil udvælge den endelige vinder, der får overrakt prisen af selveste H.K.H. Kronprinsesse Mary.

Tilmeld dig Expo hos IDA onsdag d. 16. september her – Dørene er åbne hele dagen.

Læs mere om University Startup World Cup her: www.universityworldcup.com

Hvis du ønsker at høre mere om de enkelte hold, verdensmesterskabet eller modtage en invitation til finalen i Industriens Hus fredag d. 18. september,  kan du kontakte:

Tine Risbæk Jensen

Communications Manager, Venture Cup

tije@venturecup.dk

Topics

  • Business enterprise

Categories

  • iværksætteri
  • innovation
  • ingeniørforeningen
  • ida
  • universityworldcup
  • universitystartupworldcup
  • venture cup
  • presse
  • konkurrence
  • entreprenørskab

Regions

  • Hovedstaden

Venture Cup er en non-profit organisation dedikeret til at hjælpe universitetsstuderende med at udleve iværksætterdrømmen. Siden 2000 har Venture Cup afholdt konkurrencer for mere end 8.000 studerende og afviklet mentorforløb, der har banet vejen for, at ideer i startfasen kunne spire og udvikles til reelle forretningssucceser. Venture Cup har officielle partnerskaber med de otte vigtigste universiteter i Danmark og kontakt med over 170.000 studerende.

Venture Cup | www.venturecup.dk | +45 3815 3377 | info@venturecup.dk

Related content