Press release -

Iværksætterkonkurrence for landets universiteter: På onsdag kåres årets bedste opfindelse

På onsdag d. 21. juni bliver det afgjort, hvorvidt det er en patenteret parasolfod, 3D print af knogler, Spotify for upcoming kunstnere eller noget helt fjerde, der skal kåres som årets idé, når universitetsstuderende fra hele landet skal på scenen for at give deres bud på den mest banebrydende og lovende opfindelse.

Venture Cup, som står bag konkurrencen “National Startup Competition”, har de sidste måneder modtaget hundredvis af forretningsplaner fra håbefulde entreprenante universitetsstuderende. 

De er nu - med hjælp fra erhvervslivet - blevet snævret ned til de fem mest lovende idéer. De fem hold skal på scenen og præsentere deres idéer, hvoraf én af dem bliver udvalgt som overordnet vinder af 100.000 kr. og æren.

Holdene dyster i fem kategorier; Mobile & Web, Product & Devices, HealthTech, FinTech og GreenTech. 

Udover at kåre vinderen af National Startup Competition skal tre tidligere og den nuværende CEO af Venture Cup, som alle fortsat er aktive i økosystemet, på scenen for at tale om de udfordringer og muligheder, der er ved at navigere i et dynamisk startup-miljø. Torsten Kolind (YouNoodle), Tine Thygesen (Founder's House), Michael Bak (#CPHFTW) og Human Shojaee (nuværende CEO af Venture Cup). 

National Startup Competition

Onsdag d. 21 juni kl. 14-18

IDA - Ingeniørforeningen, Kalvebod Brygge 31-33, 1560 København V

Tilmeld dig her.

Pressekontakt:

Tine Risbæk Jensen - Venture Cup

Tlf: 27 60 50 45

Email: tije@venturecup.dk

Topics

  • Business enterprise

Categories

  • entreprenørskab
  • innovation
  • iværksætteri
  • konkurrence
  • startup competition
  • venture cup

Venture Cup er en non-profit organisation og den eneste i Danmark, der samarbejder med alle danske universiteter og forsøger at bygge bro mellem erhvervslivet og universitetsstuderende. Målet er at inspirere og hjælpe unge entreprenører ved at levere mentorer, netværk, workshops og konkurrencer. Venture Cup har eksisteret i 17 år og hjulpet mere end 200 startups i Danmark.

Venture Cup | www.venturecup.dk | press@venturecup.dk