Press release -

Unge talenter vinder national iværksætterkonkurrence og sætter kurs mod VM i København

Virksomheden YoooWe har netop vundet “Danmarksmesterskaberne i iværksætteri for universitetsstuderende”. “Startup Competition”, som konkurrencen også kaldes, blev afholdt af non-profit organisationen Venture Cup hos Ingeniørforeningen IDA i København.

Ud af i alt 170.000 danske universitetsstuderende var 18 hold nået til finalen, hvor de kæmpede om præmier for mere end 350.000 danske kroner i seks forskellige kategorier.

Et dommerpanel, bestående af erfarne eksperter inden for iværksætteri, valgte den overordnede vinder YoooWe, der fungerer som en slags Airbnb for surf, ski og snowboard, samt de seks kategorivindere, efter at iværksættervirksomhederne havde præsenteret sig selv. Holdet Ecological Disposal Systems vandt i “Cleantech & Environment”, Clickflow i “Life Science & MedTech”, Bikematch i “Mobile & Web”, Sensohive i “Product & Technology”, YoooWe i “Services” og TubusOne i “Social Entrepreneurship”. 

Som noget helt nyt i år kan vinderne af de seks kategorier se frem til at få global opmærksomhed omkring deres forretning. De seks bedste hold fra Danmarksmesterskaberne har nemlig automatisk kvalificeret sig til verdensmesterskaberne i iværksætteri for universitetsstuderende – University Startup World Cup - der løber af stablen den 14.-18. september i København.

Human Shojaee, CEO i Venture Cup, der også står bag organiseringen af verdensmesterskaberne, glæder sig til at kunne byde de seks danske hold velkommen i september:

Jeg er sikker på, at University Startup World Cup vil være et skub i den rigtige retning for de unge talenter, fordi de vil få hjælp og vejledning fra dygtige og erfarne mentorer, ligesom de kommer tættere på nogle af de interessante virksomheder, der er med til at arrangere VM. Over 1.000.000 studerende fra mere end 3.000 universiteter verden over er inviteret til at konkurrere om 100.000 dollars i præmiepenge og titlen som verdens bedste iværksætter blandt universitetsstuderende. Det bliver spændende at følge de danske hold.

Læs mere om Venture Cup her: www.venturecup.dk

Læs mere om University Startup World Cup her: www.universityworldcup.com

Kontaktperson:

Ulrik Sell 

Communication Manager

us@venturecup.dk

Topics

  • Economy, Finance

Categories

  • innovation
  • økonomi
  • iværksætter
  • studerende
  • universitet
  • universitetsstuderende
  • venture cup
  • startup competition
  • presse
  • konkurrence
  • iværksætteri
  • entreprenørskab
  • verdensmesterskabet
  • verdensmesterskaberne
  • vm
  • dm
  • danmarksmesterskaberne
  • danmarksmesterskabet

Venture Cup er en non-profit organisation dedikeret til at hjælpe universitetsstuderende med at udleve iværksætterdrømmen. Siden 2000 har Venture Cup afholdt konkurrencer for mere end 8.000 studerende og afviklet mentorforløb, der har banet vejen for at ideer i startfasen kunne spire og udvikles til reelle forretningssucceser. Venture Cup har officielle partnerskaber med de otte vigtigste universiteter i Danmark og kontakt med over 170.000 studerende.

Venture Cup | www.venturecup.dk | +45 3815 3377 | info@venturecup.dk