Press release -

Verdensmesterskabet i iværksætteri for universitetsstuderende kommer til København!

Den 14.-18. september kommer 44 forventningsfulde iværksætterhold fra universiteter i hele verden til København for at dyste om at have verdens bedste idé! Dette finder sted under University Startup World Cup, som forløber i 5 dage og afsluttes med en stor finale i Industriens Hus. Holdene skal besøge virksomheder, mødes med investorer og lære alt om rejsen fra idé til forretning.

Det er non-profit organisationen Venture Cup, der står bag verdensmesterskabet, og interessen for arrangementet er stor - både blandt studerende og erhvervslivet. Flere end 750 idéer er blevet sendt ind fra over 55 lande, og ud af dem er 100 forretningsplaner sendt til screening hos online jurymedlemmer. Det er endt med 44 hold fra hele verden, der tager turen til København i september. Efter en begivenhedsrig uge afsluttes det hele fredag d. 18. september i Industrien Hus, hvor prominente jurymedlemmer finder den endelige vinder, og hvor Erhvervs- og Vækstminister, Troels Lund Poulsen, ligger vejen forbi for at fortælle om Danmark som iværksætterland.

Human Shojaee, CEO i Venture Cup, forklarer motivationen bag University Startup World Cup:

”Vi har valgt at lave dette verdensmesterskab, da vi ønsker at gøre Danmark til den førende iværksætterhub for universitetsstuderende. Det er en perfekt mulighed for at promovere Danmark og danske universiteter, samtidig med at vi tiltrækker en masse internationale talenter til det danske erhvervsliv. Danmark har brug for gode idéer og talenter, som skal være vores grobund fremover.” Human fortsætter, ”Derudover er det fantastisk at vise de internationale studerende det danske økosystem, introducere dem til danske virksomheder og give dem et godt netværk, som i sidste ende kommer alle til gode.”

Der kommer hold fra blandt andet Indien, Brasilien, Kina og USA, og de skal dyste i fem kategorier: Cleantech & Environment, Life Science & Medtech, Mobile & Web, Product & Technology og Social Entrepreneurship. Venture Cup samarbejder med blandt andre Microsoft, Novo Nordisk, RUC, IDA og Dansk Industri.

Læs mere her: www.universityworldcup.com og www.venturecup.dk

Kontaktperson:

Tine Risbæk Jensen

Communications Manager, Venture Cup

tije@venturecup.dk

Topics

  • Business enterprise

Categories

  • university startup world cup
  • venture cup
  • københavn
  • konkurrence
  • iværksætteri
  • innovation
  • entreprenørskab

The University Startup World Cup is dedicated to developing the world’s next wave of entrepreneurs. It supports and accelerates the development of innovative ideas from the brightest students across the globe and follows them from developing ideas to creating successful companies. The University Startup World Cup teams make their ideas reality with the help of cash prizes, global booster pack programs, and world-class mentor programs. 

Venture Cup, the organization behind The University Startup World Cup, is a non-profit organization constantly striving to help and inspire young entrepreneurs through access to advisors, workshops, networks and competitions. For the past 12 years, we have facilitated the creation and growth of more than a 190 startups and continue to do so every day.

Related content

Related events