Skip to main content

​Biomasse bliver ikke nævnt i valgkampen

Blogindlæg   •   Jun 04, 2019 22:57 CEST

Valget står for døren, og du sidder måske og overvejer hvilket parti du skal stemme på. Heldigvis har et af valgkampens store temaer været klima og flere partier har haft travlt med at overbyde hinanden i hvor meget vi skal reducere drivhusgasudledningen i Danmark. Det er super positivt. Men en ting der ikke er blevet talt så meget om i valgkampen er biomasse. Vi har derfor kigget partierne efter i kortene for at finde ud af hvilken rolle de mener, at biomasse skal spille i den danske energiforsyning i fremtiden. Måske det kan hjælpe dig til at beslutte hvilket parti der skal have din stemme.

Af Rasmus Trustrup og Rasmus Bondesen fra Klimagruppen i Verdens Skove

Biomasse presser skovene verden over

Biomasse er den største kilde til vedvarende energi i Danmark. Biomassen der bruges er enten halm, flis eller træpiller. Denne artikel beskæftiger sig med fast biomasse fra skovdrift, det vil sige flis eller træpiller. Biomassen der kommer fra danske skove består normalt af flis, mens en stor del af den importerede biomasse fra skove uden for Danmark importeres i form af træpiller. Den store interesse for biomasse skyldes to faktorer: biomasse er lige nu fritaget for afgifter og regnes desuden for at være en CO2-neutral energikilde. Sidstnævnte har såvel EU som den danske regering taget en politisk beslutning om. Dette sår en rapport fra EU-kommissionen dog tvivl om: ”Afbrændingen af biomasse fra træer frigiver i de fleste tilfælde mere CO2 til atmosfæren per energienhed end fossil brændsel, som biomassen erstatter”.Klimarådet har tidligere anbefalet regeringen at udarbejde en retvisende kulstofmodel for biomasse. Det er ikke en anbefaling regeringen har taget til sig.

Danmarks og andre landes forbrug af biomasse lægger nu så stort et pres på skovene verden over, at det kan ses på mængden af dødt ved, som er alfa og omega for biodiversiteten i skovene og som desværre er stærkt nedadgående i skovene i Europa.

Danmark er det land i verden, der importerer flest træpiller pr. indbygger. Selvom vi er et lille land, er Danmark med i en koalition af mindst 19 lande, der alle vil arbejde på at fremme brugen af biomasse. Denne koalition inkluderer Kina, Indien og Brasilien. Eftersom Danmark tidligere har været foregangsland på grønne energiformer, kunne man være nervøs for, at andre store lande kigger vores vej og finder inspiration i vores energiproduktion. Måden vi producerer energi på i Danmark lige nu, er på ingen måde ønskelig at få udbredt til flere andre lande - og slet ikke til lande så store som Brasilien og Indien. Vi har brug for, at skoven bliver stående og ikke bliver brændt af i vores energiproduktion.

Verdens Skove mener derfor, at vores kommende politikere bør arbejde for, at Danmark mindsker sit pres på skovene ved at nedsætte sit forbrug af biomasse. Vi har kigget partiernes parti- og valgprogrammer igennem for deres udsagn om brugen af biomasse eller udfasning af denne i den danske energiproduktion.


Hvad siger partierne om biomassens rolle i energisektoren?

Nogle partier følger den officielle definition og betragter biomasse som vedvarende energikilde, mens andre tilslutter sig mere kritiske kilders vurdering.

Enhedslisten mener, at biomasse underminerer resultaterne fra COP21, samt at de manglende afgifter gør, at der investeres uhensigtsmæssigt meget i biomasse. Dette er til skade for klimaet og den sociale retfærdighed. Derfor vil enhedslisten stoppe opførslen af flere biomasseværker, og har sat et mål for at biomasse i 2030 kun skal anvendes som et supplement til varmepumper og når det er et reelt affaldsprodukt fra skovdriften, der ikke kan bruges til andet, eller når det kommer fra dansk produceret energiskov. Deres fokus ligger på at udvide sol, vind og varmepumper som rene vedvarende energikilder.

Alternativet ønsker at investere i at erstatte biomasse med reelt vedvarende energi, så den om 10 år udgør et minimum af vores vedvarende energi.Af deres finanslovsforslag fra 2016 fremgår det, at man ønsker at lægge en afgift på især fast biomasse. Indtægten fra afgifterne bør kompensere for de 39 milliarder man anslår luftforureningen koster samfundet.

SF’s klimaprogram indeholder ikke en plan for biomasse. I et interview med Danskenergi.dk udtaler SF’s klima- og energiordfører Pia Olsen Dyhr at “Udskiftning af kul med biomasse har været og vil fortsat være et stort, klimamæssigt fremskridt. Men fremover skal der satses mere på andre teknologier som varmepumper, geotermi og solvarme i varmeproduktionen – og vind og sol i elproduktionen”. SF foreslog i 2017 at man kunne omlægge 100.000 hektar sandjord til energipil eller poppel.

I Radikale Venstres klimaposition “klima 2030 - et grønt Danmark der leder verden”, fremgår: “Det kræver en nytænkning af hele vores varmeplanlægning, hvor varmepumper, geotermi og spildvarme fra industrien erstatter afbrænding af olie, gas og biomasse. Derfor ønsker Radikale en samlet varmevision for Danmark, og vi vil lave den omlægning af afgifterne, der sikrer omstillingen til grøn varme.” 

I Socialdemokratiets klimapolitikprogram under principper for biomasse står: “Principperne skal blandt andet sikre, at der ikke foretages nye miljø- eller samfundsmæssigt uhensigtsmæssige investeringer i biomasse.”

Kristendemokraterne“..arbejder for at grønne teknologier som vind-, vand-, sol-, samt biobrændsel af affald, bliver de fortrukne valg i energiforsyningen”.

Venstre tages i denne opgørelse til indtægt for regeringens seneste Energi, og Klima og Luftudspil. Her kommer de ikke ind på biomasse. Af Konservatives partiprogram fremgår det “at vi bør øge andelen af vedvarende energikilder”, men der er intet konkret om brug af biomasse.

Hverken Dansk Folkeparti eller Liberal Alliance har nogen politik på området.

Nye Borgerlige mener at alt skal foregå på markedsvilkår.

Hvorfor er skovene overhovedet vigtige for klimaet

Vi står lige nu i en situation, hvor verden samlet udleder alt for meget CO2 til atmosfæren. Hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at holde den globale opvarmning under 1,5 grad, så skal vi både nedsætte de globale CO2 udledninger, men vi skal også sikre et langt større optag af CO2 fra atmosfæren end vi har i dag.

Skove optager og lagrer CO2 fra atmosfæren. Det vil sige at skovene faktisk hjælper os med at opnå de negative emissioner, vi uden tvivl kommer til at være dybt afhængige af, for at holde den globale opvarmning under 1,5 grad. Lige nu fælder og afbrænder vi dog så meget skov verden over, at skovrydning står for mellem 10-20% af de globale CO2 udledninger. Ved at stoppe al skovrydning kan man altså nedsætte den globale CO2 udledning med mellem 10-20%. Samtidig sikrer man et fremtidigt optag i de stående skove, som netop er alfa og omega i vores kamp for klimaet.

Det er derfor vigtigt for klimaet at vi bevarer verdens skove. Og det er særligt vigtigt at bevare de oprindelige skove, da disse udgør et stærkt økosystem, som både er hjem for umådelig meget af vores dyre- og planteliv her på jorden, men også er mere robust og modstandsdygtige overfor de klimaforandringer, vi ikke kan undgå. Vi har imidlertid fældet og ødelagt så mange af jordens skove, at vi nu skal fokusere målrettet på både at stoppe den globale skovrydning, men faktisk også på at genoprette og genetablere ødelagte skove.

Vi kan derfor ikke fortsætte med at forbruge biomasse i de mængder vi i Danmark gør i dag og som mange andre lande lige nu er ved at omlægge til. Det vil ikke alene lægge pres på vores naturlige CO2 optag og lager, men også true grundlaget for langt det meste liv på land.

Brug dit kryds imorgen til at stemme på et parti der vil kæmpe for klimaet og for livet på jorden blandt andet ved at udfase det danske forbrug af biomasse og sikre dette en marginal plads i vores energiforsyning.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Ved at indsende kommentaren accepterer du, at dine personoplysninger behandles i overensstemmelse med Mynewsdesks privatlivspolitik.