Skip to main content

​COP23: Risikabel metode til CO2-reduktion truer skovene

Nyhed   •   Nov 13, 2017 14:50 CET

Afbrændning af skov i Panama omkring embera-landsbyen Embera Puru. Bevaring af gammel skov er dog stadig den bedste klimaløsning, mener Verdens Skove.

Klimatopmødet, COP23, er skudt i gang og tusindvis af forhandlere, repræsentanter fra industrien og fra civilsamfundet er samlet i FNs hovedkvarter i Bonn. Verdens Skove deltager ved forhandlingerne for at sikre skoven bliver beskyttet istedet for truet af klimakampen. Denne gang ser det ud til, at en af de største trusler mod skoven vil komme fra et såkaldt “løsningsforslag” på klimakrisen, nemlig afbrænding af skove for derefter at kunne lagre CO2en under jorden. Verdens Skove er imod den usikre løsning.

Kommentar af Jonas Appelt og Gry Bossen, Verdens Skoves Klimagruppe.

Metoden med at lagre CO2 under jorden er en del af det, der kaldes geo-engineering. Geo-engineering er forskellige fremtidige og usikre teknologiløsninger, der enten forsøger at optage CO2 eller på anden måde begrænse den globale opvarmning. CO2-lagringen er imidlertid en risikabel og utestet metode, der kræver enorme landarealer og truer fødevaresikkerheden og skoven, samt de oprindelige folk, der lever i og af denne.

Vi oplever lige nu et enormt skub for at få særligt én geo-engineering-teknologi accepteret som den gyldne løsning på klimakrisen. Det er metoden kaldet BECCS (Bio-Energy Carbon Capture Storage). Her bliver det foreslået, at vi kan løse klimaproblemet ved at fælde skov og plante en masse nye hurtigtvoksende træer, der kan opsuge CO2 fra atmosfæren. Skoven og træerne skal så brændes, hvorefter den frigivne CO2 opsamles og pumpes ned under jorden, hvor den ikke skader atmosfæren.

Det lyder både for godt til at være sandt og helt vanvittigt. Det er det også. Der er endnu ingen, der ved om selve pumpe- og opbevaringsteknologien overhovedet virker. På nuværende tidspunkt er det ikke lykkedes for nogen at lagre CO2 i underjordiske lagre i stor skala og meget tyder på, at det slet ikke kan lade sig gøre. Ud over risikoen for udslip, så er der usikkerhed om, hvad der vil ske ved jordskælv, hvad gassen gør ved jorden og om det på nogen måde forstyrrer økosystemer. Samtidig vil de nødvendige træplantager beslaglægge millioner af hektar jord, svarende til 2 gange det areal, vi lige nu dyrker fødevarer på. Dette vil uden tvivl lægge ekstra pres på produktionen af fødevarer, for slet ikke at tale om på natur og dyreliv.

Det er os derfor ganske ubegribeligt, at nogen kan finde på at advokere for usikre metoder, der lægger beslag på så mange hektar land, truer vores fødevaresikkerhed, uden hensyntagen til biodiversitet, dyre- og naturliv, oprindelige folk og en mængde andre fordele som en intakt og robust skov udgør. Vi vil gøre vores for, at politikere ikke lader sig forblænde af tvivlsomme teknologiske løsninger, der vil belaste verdens økosystemer og med stor sandsynlighed slet ikke vil virke til at begrænse den globale opvarmning. I stedet foreslår vi, at man øger støtten til simple og effektfulde klimatiltag, der kan hjælpe til at beskytte både natur og mennesker.

CO2-reduktionsplaner er slet ikke ambitiøse nok
Dette års klimamøde fokuserer på at udforme et regelsæt for implementering af Parisaftalen, der blev vedtaget i 2015. Parisaftalen bygger på landenes frivillige målsætninger for reduktion af deres udledning af drivhusgasser, de såkaldte NDC’er (Nationally Determined Contributions). Indtil videre er målsætningerne dog langt fra ambitiøse nok. Faktisk har FN’s miljøprogram, UNEP, i en nyligt udkommet rapport vurderet, at de nuværende mål om reduktioner kun opfylder en tredjedel af, hvad der er nødvendigt, hvis vi skal holde temperaturstigningen under 2 grader. Ambitionerne skal altså skrues kraftigt op, hvis det skal lade sig gøre at lukke det, rapporten kalder et “katastrofalt klimahul” i landenes politikker.

Da alle verdens lande er på en forkert kurs i forhold til graden af udledning, så forventer man faktisk, at det på et tidspunkt er nødvendigt at opnå negative emissioner, for at gøre op for det, vi udleder for meget lige nu. Det viser sig ved, at næsten alle modeller for, hvordan vi skal nå klimamålet, gør brug af negative emissioner. Det vil sige, at vi skal hive CO2 ud af atmosfæren istedet for at udlede til atmosfæren. En stor del af disse modeller inkluderer geo-engineering som de CO2-optagende løsninger.

Skoven som naturlig klimaløsning
I Verdens Skove er vi imod den slags storstilede fantastprojekter, der lægger beslag på store mængder land til plantager uden særlig værdi for natur og biodiversitet. Vi bør ikke forlade os på usikre teknologier, som ingen endnu ved om vil virke. Slet ikke når det involverer fældning og afbrænding af enorme mængder træ, som kunne have været en biodivers og robust skov, som i sig selv er en glimrende klimaløsning. Oprindelige skov udgør et stort potentiale for CO2-optag og -lagring, hvorfor den i sig selv er en ideel og nemt tilgængelig løsning på klimaproblematikken.

En analyse, der for nyligt blev publiceret i Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS), viser, at der er store potentialer for “naturlige klimaløsninger” ved begrænsning af skovfældning, genplantning af skov på områder, der tidligere er blevet ryddet, og bedre forvaltning af eksisterende skove. Denne slags løsninger kan både gavne klimaet, forbedre biodiversitet og sikre levevilkårene for millioner af mennesker, der lever i og af naturen over hele verden. Samtidig viser analysen, at mange af denne type løsninger er billige sammenlignet med andre klimatiltag.

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar