Fortsat skovhugst vil gøre ny urørt skov til et tomt slag i luften

Regeringen har udlagt 13.300 hektar ny "biodiversitetsskov". Men planer om at finansiere dette med årtiers fortsat tømmerhugst i de selvsamme skove vil ødelægge netop de naturværdier, man prøver at sikre.

Kommentar af Anders Morten Christoffersen, formand for Verdens Skove

Regeringen har netop udpeget 13.800 hektar skov, som skal udlægges til urørt eller anden biodiversitetsskov. Det er i udgangspunktet positivt og et godt, omend lille skridt i den rigtige retning. Udlægningen er en del af Naturpakken fra 2016, som dog kun foreskriver 13.300 hektar.

I urørte skove kan naturen få lov at passe sig selv uden at blive afbrudt af drift, dræn og tømmerhugst. Det gælder ikke mindst den sidste del af træernes livscyklus, hvor de henfalder og efterhånden dør - til glæde for tusindvis af andre arter. Urørt skov indeholder derfor meget mere gammelt og dødt ved end skove med tømmerhugst, hvor kun meget få træer når at blive gamle og dø en naturlig død. De gamle træer og det døde ved er essentielt fordi de udgør levesteder og føde for svampe, biller og insekter, som så igen er føde for andre dyr. Også flagermus, ugler, spætter og andre fugle har brug for de gamle, hule træer som levesteder.

Stop for hugst nu
Der er dog et ret afgørende problem ved regeringens udpegning. For hele pointen med urørt skov er måske ikke overraskende, at den er urørt af tømmerhugst. Men regeringens plan er at lægge skovene urørt efter såkaldte indfasningsperioder på 10 år til løvskove og 50 år til nåleskov. Det betyder oversat til dansk, at der fortsat må hugges tømmer i disse skove i adskillige årtier endnu.

En vis indfasningsperiode havde ikke behøvet at være et problem. Men det er altafgørende, hvad man konkret har tænkt sig at gøre ude i skovene imens.

For at genskabe de bedste vilkår for biodiversitet i disse skove ville det for eksempel give mening at bruge indfasningstiden på at genskabe et naturligt vandmiljø der, hvor der er blevet drænet, og tynde ud i yngre træer nogle steder, så der igen opstår lysninger i unaturligt tætte plantager.

Hvad der for alt i verden ikke må ske, hvis skovene skal gøre en forskel for den danske natur i en overskuelig fremtid, er at man fortsætter med at fælde de ældre træer, der har størst værdi for naturen, for at sælge dem som tømmer. Det ville jo fjerne netop de naturværdier, som man gerne vil bevare med de urørte skove. Og vores pressede arter måtte vente endnu længere på træer, der er gamle nok til at fungere som livsvigtig føde og levesteder for dem. Der vil i forvejen gå mange årtier før resultaterne af den skov der lægges urørt i dag, rigtig vil blive synlig.

Flere nødvendige ressourcer

Desværre tyder alt på, at det er præcis, hvad regeringen og Naturstyrelsen har tænkt sig. Under en pressekonference i sidste uge udtalte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, at man var nødt til at fortsætte udtagningen af “økonomiske værdier” fra skovene for at finansiere planen. De økonomisk mest værdifulde træer er netop de “hugstmodne” ældre træer, der også har den højeste naturværdi. Det får hele planen til at virke noget omsonst.

Verdens Skove opfordrer derfor kraftigt regeringen til at afsætte de nødvendige ressourcer til at indfase de urørte skove på en måde, hvor man faktisk skaber forudsætningerne for at give naturen det boost, der er hele pointen - frem for at forringe den selvsamme skov man vil beskytte.