Skip to main content

Kampen for skoven er en kamp for lige rettigheder

Nyhed   •   Aug 16, 2017 09:52 CEST

Tolupan familie El Zapotal.De oprindelige folk har i mange af disse skove fungeret som skovens beskyttere, fordi skoven er deres livsgrundlag.

Nogle af de største og mest intakte skovområder i Honduras ligger i oprindelige folks territorier. Disse skovområder er under pres fra stærke pengeinteresser og Honduras har derfor udviklet sig til et land, hvor det er ekstremt farligt at være miljøaktivist. Derfor hænger kampen for skoven tæt sammen med kampen for lige rettigheder for de folk, som har skoven som livsgrundlag. Få her en opdatering på Verdens Skoves arbejde i Honduras.

Af kommunikationschef Nikolai Lang

Knap 60 procent af Honduras er dækket af ressourcerige skove, smukke bjerglandskaber, bjergtagende vandfald og et hav af spændende dyr og planter.

Nogle af de største og mest intakte skovområder ligger i oprindelige folks territorier. Disse skovområder er under pres af mange forskellige typer af aktører, som trænger ind og rydder skoven i territorierne. Det kan enten være fattige bønder, som søger jord at opdyrke, store industrielle jordbrugsinteresser (for eksempel palmeolie og kvæg), illegal tømmerhugst, minedrift, vandkraftværker og sågar narkotikaproduktion i visse områder.

Verdens Skoves rådgiver i Honduras Jakob Ryding fortæller fra byen Le Ceiba om de oprindelige folks rolle i arbejdet for at bevare skoven:

”De oprindelige folk har i mange af disse skove fungeret som skovens beskyttere, da skoven er en vigtig resurse for deres livsgrundlag. Men hvis de skal kunne fungere som skovens beskyttere, er vi nødt til at sikre os, at deres ret til skovene anerkendes samt at staten er klar til at hjælpe dem, når nogen forsøger at invadere deres jord. ”

Verdens Skoves arbejde i Honduras handler derfor meget om at styrke de oprindelige folks rettigheder. Jakob Ryding forklarer hvordan Verdens Skove arbejder for helt konkret at styrke de oprindelige folk.

”Vi arbejder på to niveauer. For det første arbejder vi i et tolupan-territorium ved navn 'El Zapotal' for at få staten til at anerkende det skøde, tolupan-folket fik på deres jord for 150 år siden. Dette skøde underkendes af staten, som prøver at skære 1/3 af territoriet fra til fordel for nogle kvægbønder, som har invaderet jorden for 30 år siden. ”

Verdens Skove arbejder dog ikke kun på lokalt niveau, men også på nationalt niveau for at få den største effekt ud af indsatsen.

”På nationalt niveau arbejder vi på at få vedtaget en egentlig tituleringslovgivning i Honduras, i stil med den man har indført i Panama og Nicaragua. Det ville give de oprindelige folk en klar juridisk mekanisme til at kræve og få anerkendt deres kollektive ret til de områder, de har levet i gennem mange generationer,” forklarer Jakob Ryding.

Han uddyber og fortæller at rettighedsarbejdet er ekstremt vigtigt i Honduras fordi de oprindelige folk, der lever i skovene, har en svag position over for den honduranske stat:

”Den honduranske stat har godt nok ratificeret en international konvention, som beskytter oprindelige folks rettigheder. Men i praksis står oprindelige folk i Honduras meget svagt.”

Jakob Ryding fortæller, at de oprindelige folks svage position viser sig i det faktum at deres kollektive rettigheder til de territorier, de har levet i gennem mange generationer ofte ikke anerkendes.

”De har ikke adgang til hjælp fra staten hvis deres territorier invaderes, i mange tilfælde nægtes de adgang til basale sociale ydelser fra staten og de er særligt udsatte for vold og drab hvis de kæmper for deres sag,” fortæller Ryding.

Verdens Skove kæmper for at opnå, at de oprindelige folk i El Zapotal får medhold i deres sag og får genbekræftet deres ret til hele territoriet.

Ryding håber samtidigt på, at de oprindelige folk får statens hjælp til at fjerne de kvægbønder, som har invaderet deres område:

”Det kan virke småligt at fokusere på et enkelt lille territorium, men vores forhåbning er, at denne sag kan virke som det gode eksempel, som baner vejen for at de 30 andre tolupan-territorier, som står i samme situation, kan få genbekræftet deres 150 år gamle skøder.”

Også her har kampen et nationalt perspektiv:

”På nationalt plan håber vi på at en tituleringslov vil være med til at sikre retssikkerheden for alle de oprindelige folk. Både dem, som pt. ikke har fået anerkendt retten til deres territorier, samt , som har fået den anerkendt, men hvis territorier enten invaderes af private interesser eller af statsfinansierede mega-projekter,” fortæller Ryding.

Der er dog nogle store udfordringer på vejen, som Jakob Ryding tegner op således:

”Jordrettigheder er et notorisk kompliceret og betændt emne at arbejde med, da der er store økonomiske interesserer knyttet til det - i nogle tilfælde så store, at folk er klar til at slå ihjel for dem. Det afspejles i det bekymrende høje antal af oprindelige folks ledere og miljø- og menneskeretsaktivister, som er blevet slået ihjel i Honduras de seneste år.”

Arbejdet går med andre ord ikke blot ud på at afklare, hvem der objektivt set har ret til jorden, men er i lige så høj grad et spørgsmål om, hvilke magtfulde personer der forsøger at bremse processen.  

Kommentarer (0)

Tilføj kommentar

Kommentar

Agree With Privacy Policy